mandag den 25. februar 2013

Knæskade, krampe og body-sds

Torsdag rejste jeg til Kolding direkte efter min nattevagt. Jeg lavede mine øvelser, men løb ikke.
Fredag morgen løb jeg en tur i skoven i Kolding. Der var helt sne- og isfrit, og ikke spejlglat som i Nordsjælland. Jeg fik en voldsom krampe efter 5 km og måtte humpe hjem. Måske kommer det af at jeg er begyndt at lave nogle specielle styrkeøvelser med elastik. Fredag eftermiddag var jeg til body-sds hos Mikael Kyneb. Det var spændende at prøve, og jeg fik nogle gode ting med derfra.
Lørdag løb jeg ikke.
Søndag skulle jeg løbe til Farum og hente bilen. Det gjorde hurtigt rigtigt ondt der i læggen, hvor jeg havde krampe fredag, så det var ikke en sjov tur.
Det er ikke gået fremad med knæet. Nu gør det ondt, selv når jeg går.
Jeg havde glædet mig til DM cross og håbet på et godt DM 10 km. Det bliver der ikke noget af.

onsdag den 20. februar 2013

Jeg holdt løbefri mandag og tirsdag. Jeg var til læge og fys tirsdag. Begge konstaterede at knæet ser ud til at virke okay. Lægen gav en henvisning til reumatolog, men ville ikke give til fys (han bliver snart skiftet ud). Jeg gik til fys alligevel. Han mener, at knæproblemet har sit udspring i den ustabilitet der stadig er omkring mit bækken. Jeg lægger derfor nogle flere stabilitetsøvelser ind i mit core-program.
I dag løb jeg 7 km i 4:30 med fokus på stil og grundspænding. Det var ikke helt godt for knæet, men det er vigtigt, at jeg ikke holder pause totalt, så i det omfang det ikke bliver værre, vil jeg løbe små ture hver dag.

mandag den 18. februar 2013

Uge 7

Fredag var jeg frisk og løb 13 km / 58 min om morgenen og 8 km / 34 min om aftenen.

Knæskade
Og nu gik det altså lige så godt, og så begynder knæet at drille. Fra i lørdags har jeg haft ondt i venstre knæ hele tiden. Så nu holder jeg nogle dages pause, og ser hvad der sker. Jeg skal forbi Kyneb på fredag.

Uge 7 
Jeg var oppe på 82 km fredag, og havde sat næsten op efter 120 km, men blev altså stående på 82 km for ugen.

torsdag den 14. februar 2013

Onsdag formiddag var Christian sgu klar til en løbetur. Vi løb i sneen i skoven. Det blev til 15,5 km /74 min.

Torsdag tog jeg på bånd i FW. Jeg løb 2x2km+2x1km i 3:25 tempo og 2x500m i 3:20 tempo. I alt igen 15,5 km/ 60 min.

onsdag den 13. februar 2013

4 dage med løb i Hyde Park

Vi har været på en miniferie i London med alle 4 sønner. Selvom vejret var trist, var vi ude hele dagen, så "vinduet" til løbetur var inden de andre vågende. Jeg fik derfor ikke løbet så meget. Lørdag 7 km/ 33 min, søndag 15 km/ 72 min, mandag 13 km /60 min og tirsdag 17 km /75 min. I uge 6 rundende jeg lige præcis 100 km.
Det var igen fantastisk at opleve engelske løbere, som racer rundt i shorts og T-shirt i snevejr. Jeg boede i Oxford for mange år siden, og i løbeklubben var det helt utænkeligt at have andet end shorts på uanset vejret.  

fredag den 8. februar 2013

Fredag morgen:  8 km / 34 min på bånd
Fredag middag:  10 km /47 min ad Frb.vej fra Kollekolle til Allerød.
Det går meget bedre med knæet nu, og jeg har smidt 2 kg dødvægt - det er næsten som der er forår i luften :-)
De næste 4 dage træner jeg i Hyde Park.

torsdag den 7. februar 2013

Onsdag formiddag:    7,5 km roligt
Onsdag eftermiddag:  10 km på bånd med 5 km på 18:00 og de andre 5 km på 21:00

Torsdag formiddag havde jeg en løbeaftale med Christian Madsen. Men hans fysik var ikke klar til en tur med mig. Seriøst det er sgu synd for ham. Det var lidt nederen at skulle afsted selv, men jeg vendte det til noget positivt. Jeg fandt et område jeg ikke før havde løbet i. Farum gamle kasserne-område. Nu golfbanen "The Scandinavian". Det var fedt. Der var kun golfbanen, sneen, dådyrene og mig. Jeg fik 18 km.
Torsdag aften lavede jeg core og løb 7 km/ 29 min på bånd.

onsdag den 6. februar 2013

Mandag trænede jeg ikke, da maven stadig var øm og knæet på samme tid kunne får en dags pause mere.

Tirsdag løb jeg en dejlig 7 km formiddagstur i den smukke vinterskov
Om aftenen var der fint fremmøde til fællestræning på trods af søndagens hårde konkurrence.
Vi løb 1-1-1-4-3-2-1-1-1 min interval. Jeg løb roligt og fik kun 10,5 km på træningen.

mandag den 4. februar 2013

Uge 5

Kun 54 km / 65 point pga. sygdom. Der er ikke noget, som skal være nemt (ellers var det jo kedeligt), så nu er det knæet jeg kæmper en del med. Det gør irriterende ondt, når jeg har siddet stille - ellers ikke. Jeg må finde ud af det!

lørdag den 2. februar 2013

Så blev det min tur til at blive syg. Der er så mange syge på min arbejdsplads, at de har skrevet en advarsel på vores intranet. Den læste jeg for sent :-)
Fredag måtte jeg droppe Kyneb og løbetur med Steffen, i dag bliver også en sengedag og 15 km løbet i morgen bliver også uden mig :-(