fredag den 22. juni 2012

Straffen for at holde fri kom hurtigt. I dag blev jeg ramt af en hård omgang forkølelse - som den sidste i familien.
De næste uger har jeg ferie, så der vil gå længere mellem updates her. Vi ses til Baneturnering i Allerød d. 10 juli.

torsdag den 21. juni 2012

Onsdag løb jeg 2 ture på 7,5 km. Om formiddagen i 4:10 tempo og til aften i 4:30 tempo på crossruten på Amager.

I dag træner jeg ikke. Mine lægge er blevet værre og værre de sidste dage, så nu er det vist på sin plads at få ømheden væk. Jeg er nok blevet for gammel til at løbe ture, hvor det ikke føles rart.

tirsdag den 19. juni 2012

Uge 24

Ugen startede med øm lyske pga. mit 3000m forhindringsstunt og zombie-tilstand pga. græspollen. Men med en god indsats fredag, lørdag, søndag kom jeg op på 80 km løb og 2½ times cykling. Det var glimrende. Der var ikke intensitet på løbeturene, men jeg fik taget hul på at løbe længere ture, og det må være målet nu. DM halvmarathon 9 sept og Lindingöloppet d. 29 sept med 30 km terrænløb er målene.

Denne uge er startet med 56 km cykling mandag. Om aftenen lavede vi 100m og 400m med de unge løver. Der var godt nok mange. Torsdag i sidste uge lavede vi 800m og 3000m for hele klubben og der var 105 igennem. Imponerende.

I dag fyldte jeg så 44 år. Jeg startede med at løbe da jeg var 11 år, så det er efterhånden et langt løberliv :-)
Jeg løb roligt i dag. 7 km i 4:25 i morges og 8 km i 4:15 til aften.

søndag den 17. juni 2012

I dag var jeg endnu en gang ret bombet da jeg vågende, men op ad dagen blev det bedre. Så fra kl. 14 til kl. 19 fik jeg lavet 3 små pas. Først 2 ture på 6 km på bånd i 4:10 tempo og til sidst 4,5 km jog på NMX ruten.

lørdag den 16. juni 2012

Havde aftalt en 70 min tur med Christian, men da vi løb ret langsomt og snakken var hyggelig endte vi på 22,5 km /1t43min og altså 4:35 tempo i snit.

fredag den 15. juni 2012

Torsdag trænede jeg ikke. Sjældent har jeg følt mig så uoplagt.

Fredag løb jeg 15,5 km med de 14 km i 4:20 tempo og 1,5 km i 3:40 tempo.

torsdag den 14. juni 2012

Onsdag led jeg af dårlige ben. Restitutionen er på standby til efter græs pollen sæsonen. Jeg fik alligevel gennemført 12,5 km jog og 42 km på cykel.

onsdag den 13. juni 2012

Mandag morgen joggede jeg 7,5 km - det mest på NM cross ruten for at checke at det er muligt for publikum at komme rundt.

Om eftermiddagen cyklede jeg en time og joggede med ved ungdomstræningen.

Om natten fik jeg næsten ikke sovet pg.a. allergi og hele tirsdagen var jeg som en zombie. Jeg kommer igennem uden piller, men det er tydeligt, at der er noget for kroppen at arbejde med.  

søndag den 10. juni 2012

DM hold og uge 23

Vi har gang i en god udvikling hos Blovstrød Løverne, hvor der er stort sammenhold og optimisme. Selvom vi manglede Kasper, fik vi sat et godt hold sammen til DM hold, og alle leverede varen på dagen. 3 gange PR, en gruppe KR og en heatsejr var fint. Jeg bød selv ind med 3000m Forhindring, og jeg må indrømme, at jeg var noget nervøs ved hvad mit bækken ville sige til 28 bomme og 7 vandgrave. Det gik dog godt, og det var faktisk ret sjovt. Tiden på 10.52.81 var sgu okay. Vi blev nr. 4 efter en tæt kamp med FIF om bronzen.

Uge 23 startede med totalt flade batterier, men det blev hurtigt bedre, og jeg går ud af ugen med gode ben. I alt 86 km med 20 km under 3:40 og 2½ time på cyklen.

lørdag den 9. juni 2012

Siden jeg flyttede til Allerød i 2002 har jeg kun misset det legendariske "SuperBest løbet" en gang :-). I dag brugte jeg løbet som en tempotur og vandt 10 km i 35:50 med jævnt tempo hele vejen. Speakeren sagde, at jeg altid kommer og vinder, men det er faktisk kun 50/50. Jeg har 5 sejre og 5 andenpladser. I dag løb jeg med Camilla ud til 4 km hvor 5 km og 10 km ruterne deles. Lige ved 4 km indhentede vi Marie fra AAM, og Camilla kørte den hjem derfra til imponerende 17.46. Også flot af Marie.
I alt 17 km blev det til og en familie cykeltur på godt 2 timer bagefter.

fredag den 8. juni 2012

Torsdag formiddag løb jeg i Tårnby, hvor jeg både checkede op på NM cross ruten, og trænede på forhindringsbomme. Damn de er blevet høje siden jeg var ung! Jeg stiller op på 3000m F ved DM hold i Hvidovre på søndag for at score point til holdet.
Det blev til ca. 11 km i alt.
Herefter et intensivt seminar i Malmø torsdag-fredag.

Fredag aften løb jeg 9 km med 2 km i 3:38 og resten i 4:25.

onsdag den 6. juni 2012

Formiddag:    9,5 km hvoraf de 5 km blev løbet i 5:00 med Løvernes næstformand Lehmann, mens vi talte om min ide til lys i skoven.

Eftermiddag:  10,6 km med Steffen i 4:03 hvor vi også kiggede på lys i skoven. Steffen er nemlig også i Løvernes bestyrelse. Herefter elitemøde med Steffen og Anders K.

tirsdag den 5. juni 2012

Klubtræning i dag, hvor vi var en god flok. Vi løb 6x800m i skoven. Jeg var træt og løb med i bagenden og fik løbet dem i 3:35 tempo. 13 km i alt og en lille halv time på MTB.

mandag den 4. juni 2012

Formiddagstræning i dag. Først 7 km jog og så 36 km cykling.

søndag den 3. juni 2012

Uge 22

Det er ufedt for mig med den pollen der er i luften i de her dage, så jeg laver nogle pas indendørs. 

Lørdag kl. 8:   13 km på bånd med 7 km i 4:15, 1 km i 4:00 og 5 km på 18 min (3:36).
Lørdag kl. 19:  faldt i søvn til landskampen og løb herefter 10 km på 44:45 i Rågeleje.

Søndag kl. 15: 11 km på bånd. De 10 km på 42 min (4:12) og en sidste km på 3:30.

På ugen fik jeg 79 km hvoraf de 25 km var i 3:40 eller hurtigere. Derudover 3t40min på cykel. 
Jeg havde en drøm om at løbe 15.55 på 5000m i år. Mine problemer med lænden har gjort at jeg tvivler på det. Men nu kaster jeg mig snart ud i bane-intervaller en gang om ugen, og så må jeg se hvordan det udvikler sig frem mod august. Ellers bliver det fuld koncentration om DM halv og Lidingöloppet. 

fredag den 1. juni 2012

Efter 2 dage med rimelig løbedosis tog jeg en slapper og var kun 1 time på MTB. Jeg kørte på det blå spor i Tokkekøb Hegn syd. Sygt svært teknisk, når man ikke har været på den slags i årevis.