søndag den 25. december 2016

Sponsorstøtte - juhuu :-)

Mens vi træner og træner er der andre som sørger for at det hele kan løbe rundt økonomisk. Det er mega fedt! Vi får igen super god støtte fra Team Allerød som er en slags erhvervsforening.

Nogle af de store poster er træningslejre. Igen i år tager vi til Albufeira i påsken i samarbejde med Bagsværd. Og hen over uge 7 tager Louise Rode, Sara Schou, Sarah Bruun og  Christoffer Vienberg til Kenya sammen med en del andre danskere. Erling Worm og Sylvia står for det praktiske.
De har mulighed for at deltage i de Kenyanske mesterskaber i cross, mens de er i Ngong.

lørdag den 17. december 2016

Super god træning og gode initiativer

Vi har en del løbere som vi ikke ser så meget til træning, da de ikke lige bor i nærheden af stadion. Ofte fordi de er flyttet til København pga. studier.

For at får lidt samling indførte vi månedens fællestræning, hvor vi så er ca. 30 i stedet for de sædvanlige 20 stykker. Ofte er der noget socialt forbundet dermed.

Vi er også begyndt at tage rundt til hinanden til lørdagstræning en gang om måneden. I dag var vi i Lynge hos Louise Rode. Det blev til en fed træning i skoven med 2 x (4-3-2-1) minut-interval.
Jeg løb selv med på hele programmet. Faktisk har jeg løbet hver dag i december. Måske kan jeg få come back d. 8. jan. ved Mazda Lions Cross 

onsdag den 14. december 2016

Løbere med top 40 placering ved EM Cross

EM Cross har været afholdt 23 gange.
Danmark har fået otte Top 10 placeringer. 3 til Carsten Jørgensen, 3 til Anna Emilie Møller, 1 til Morten Munkholm og 1 til Peter Glans.
Vi har 14 placeringer mellem nr. 11 og nr. 20. De er fordelt på 11 løbere. Abdi har 3 og Alberte 2.

I alt har vi haft 189 starter på 23 år.
De første 18 år havde vi 105 starter, hvilket kun er 5,8 i gennemsnit pr. år.
De seneste 5 år har vi stillet med mellem 15 og 18 deltagere pr. år. 84 i alt hvilket er 16,8 i gennemsnit pr. år.
Når vi pludselig øger deltagelsen så meget, kunne man tro at det var fordi vi slækkede på kravene. Men det viser sig at være lige modsat. Vores ambition er, at de løbere der udtages er gode nok til at de ikke slutter i den sidste fjerdedel af feltet. Kun når vi lige mangler en for at kunne stille hold, går vi på kompromis med dette.
De første 18 år sluttede 34,3 % af løberne i den sidste fjerdel.
De sidste 5 år er det kun 20,2 % af løberne som er sluttet i den sidste fjerdedel.
Så vi kan sagtens ranke ryggen og være stolte af at vi kommer med et stort hold i forhold til vores befolkning, og at vores løbere klarer sig generelt godt. 1 ud af 4 skal jo slutte i den sidste fjerdedel. For os var det kun 1 ud af 6, som gjorde det i år.

Nå, tilbage til det, som indlægget handlede om.
Danmark har gennem de 23 år fået 72 placeringer i top 40 fordelt på 36 løbere.
Her kan I se løberens bedste placering, antal af top 40 placeringer, antal starter i alt og hvilken periode det strakte sig over.

Løbere i TOP 40 Bedste Top 40 Delt. i alt År
Carsten Jørgensen 1 6 7 1994-2001
Anna Emilie Møller 2 3 3 2014-2016
Peter Glans 10 3 6 2010-2016
Morten Munkholm 10 3 5 2003-2012
Abdi Ulad 11 5 6 2011-2016
Alberte Kjær Pedersen 11 2 2 2014-2015
Maria Larsen 12 3 3 2013-2016
Maria Sig Møller 12 1 1 2012
Mads Tærsbøl 13 2 3 2011-2015
Mohammed Bashir 13 2 2 2002-2003
Anna Holm Baumeister 15 4 8 2002-2015
Sara Sig Møller 16 2 2 2014-2015
Simone Glad 19 2 4 2012-2015
Jacob Simonsen 19 1 3 2013-2016
Thijs Nijhuis 21 5 8 2009-2016
Klaus Hansen 24 3 6 1994-2000
Dorte Vibjerg 26 3 3 1997-2003
Line K. Schulz 26 1 2 2013-2015
Mikkel Dahl-Jessen 27 1 4 2011-2016
Kåre Sørensen 30 1 4 1994-1997
Jeppe Harboe 30 1 4 2009-2012
Michael Nielsen 30 1 4 2011-2014
Joachim Weel Rosbo 30 1 4 2013-2016
Anders Lund Hansen 30 1 1 2013
Louise Rode 32 2 3 2014-2016
Annemette Jensen 32 1 1 1997
Anna Mark Helwigh 33 1 1 2016
Ole Hesselbjerg 35 1 5 2009-2016
Henrik Them 36 2 5 2001-2014
Morten Fransen 36 1 1 2010
Jakob Markussen 37 1 1 2011
Jesper Faurschou 38 2 9 2002-2015
Andreas Lindgreen 38 1 1 2016
Josephine Brysting 38 1 1 2016
Dennis Jensen 39 1 4 1996-2000
Laila Laursen 39 1 2 2000-2005

Danmark er ved at blive en løber nation

Danmark havde 18 løbere med ved EM Cross i år. Vi er dermed nået halvvejs mod målet, som er, at vi stiller fuldt hold, hvilket vil sige 6 løbere i alle 6 klasser.
I bestræbelserne på at blive en sand løber nation, skal kulturen være der.
Og der er vi kommet tæt på målet på Crosslandsholdet!
For at blive en sand løber nation er det nødvendigt at vi har alle klubber, trænere og løbere med på bevægelsen. Løberne og trænere skal koncentrere sig om det de gør bedst om sommeren, men om vinteren er det af stor vigtighed at alle bakker op om Crosslandsholdet og sætter en ære i af komme med, fordi hold og cross er vigtigt.  

Hvorfor er hold vigtigt?

Det er vigtigt, at der er hold, fordi det skaber det sammenhold, som skaber kulturen. 
På det danske hold - og dermed mener jeg alle som var med som løber, træner eller leder - er vi der for at hjælpe hinanden og bakke hinanden op. De rutinerede hjælper de nye, så alle får plads og føler sig velkomne. 
Jeg ved at alle løbere, som har prøvet at være med, synes det er noget at det fedeste man kan opleve som løber, og at de rigtigt gerne vil med på holdet igen næste år. 
Og jeg er sikker på at vi sender løberne hjem til klubberne med masser af energi, motivation og gode oplevelser.

Hvorfor skal man løbe Cross?
Cross nulstiller alt. 5000m løberen kan vinde en spurt mod en 800m løber. OL 1500m helten må måske sande at marathon løberens vedholdende tempo bare bliver for meget, men alligevel finder hun farten og viljen til sejr til sidst.  Man lærer at løbe på fornemmelsen, da der ikke gives omgangstider. Man lærer at klare sig i et stort felt. Terræn og underlag giver udfordringer som kan lære en nye teknikker til at komme hurtigt fremad. Og frem for alt udfordrer den slags konkurrencer det mentale for atleterne. 

Holdet i år præsterede rigtigt godt! Anna Emilie Møller´s sølvmedalje og 3 top 20 placeringer gør det til det næstbedste år nogensinde. 
Det jeg især lagde mærke til, var at rigtigt mange at vores løbere kom med en indstilling og en ambition om at løbe med i top 20. Det gik ikke i år, men forsøget var der, og næste år lykkes det for mange af dem. Jeg vil gerne fremhæve Anna Mark Helwigh, Louise Rode og Kristian Holm Jensen i juniorklassen, for nogle gode seriøse satsninger. Og stor ros går også ud til Sophie Søefeldt, Andreas Lindgren (for sin slutspurt), Maria Larsen og debutanten Josephine Brysting.
Helt på toppen var naturligvis Anna som nr. 2 og Abdi som nr. 12.
Men en helt særlig hyldest skal gå ud til Jacob Simonsen, som løb så "voksent" i U23 klassen og imponerede med sin placering som nr. 19.

Næste år løbes EM Cross på et fantastisk anlæg i Slovakiet. Se lidt fedt HER
Der indføres en mix stafet med 2 kvinder og 2 mænd, som hver skal løbe en kort distance på 1,5 til 2,0 km hver. Det bliver på samme dag som det individuelle EM, og derfor reduceres holdløbet til 3 løbere. Jeg tror faktisk det kan blive rigtigt fint.

fredag den 2. december 2016

Det hidtil største hold til EM Cross

Timingen er god. Samme dag som Danmark fik VM Cross værtskabet, udtog Sportschefen det hidtil største hold til EM Cross. Med 19 løbere overgår det lige 2013 og 2014, hvor 18 løbere var udtaget.
Og så er det første gang nogensiden at vi har deltagere med i alle 6 klasser!
Opdateret: Da Anna Holm desværre måtte melde afbud blev holdet på 18 og vi havde ikke deltagere i kvindeklassen.
Niels Kim og jeg havde ellers talt om at 2016 ville blive en slags mellem år, da vi f.eks. kunne se at det kvindehold vi havde bygget op ikke var der i år. Og netop derfor har vi bestræbt os meget på at få nogle U23 kvinder med, så vi sikrer en fødekæde fra junior via U23 til senior. Næste år skal vi have U23 kvinde hold med!

Som jeg havde forventet kunne at This og Anna Holm løbe sig på holdet med gode præstationer i Warandeloop. Thijs har været ude med en fodskade og Anna skulle lige i gang igen efter OL maraton.
Maria Larsen har været væk det meste af denne sæson, men nu er hun klar igen. Dejligt!
Josephine Brysting har udviklet sig meget i år, og har forbedret sig meget på banen. Hendes resultater i crossløbene i England ser også gode ud. Her er et billede fra det britiske U23 udtagelsesløb.
De 19 løbere fordeler sig sådan:

Junior: Anna Emilie Møller, Anna Mark Helwigh , Helene Holm Gottlieb, Louise Rode og Sophie Søefeldt
U23:    Maria Larsen og Josephine Brysting
Senior: Anna Holm Hove
Junior: Kristian Holm Jensen, Andreas Lindgren, Joachim Weel Rosbo, Mubaarik Ibrahim
U23:    Mikkel Dahl-Jensen
Senior: Abdi Hakin Ulad, Ole Hesselbjerg, Peter Glans, Simon Jørn Hansen og Thijs Nijhuis.


Vi har altså hold med i begge juniorklasser og for senior mænd. Mange andre løbere har gjort det godt og var tæt på at komme ind på holdet. Jeg betragter delvis crossløbene som et middel til at gøre Danmark til en stor løbenation, og derfor drømte jeg om endnu flere løbere på holdet. Sportschefen´s opgave er mere at se det som et Europamesterskab, og derfor er det helt fair at han sætter grænsen højere. Se omtalen hos DAF HER og se den komplette EM startliste HER

Cross optur!

I går blev det officielt at VM Cross 2019 skal løbes i Aarhus! Det bliver helt vildt! Det skal vi bruge som løftestang til at gøre Danmark til en løbenation - også mht. elite og cross.
Se DAF´s omtale HER

Der er masser af crossløbere derude. Øst Vinterturnering har aktuelt 362 tilmeldte. Heraf stiller Blovstrød Løverne med et rekord stort hold på 29 løveunger. Første runde løbes i Helsingør i morgen.
Her er et minde fra en tidligere runde i Allerød:

onsdag den 30. november 2016

ECCC Cross holdet er udtaget

Søndag d. 5. februar stiller Blovstrød Løverne op ved European Champion Clubs Cup i Albufeira i det sydlige Portugal. Vi har udtaget et stærkt hold bestående af:

Anna Emile Møller
Lea Reime
Louise Rode
Marie Holst Mørch
Sara Schou Kristensen
Sylvia Kiberenge


søndag den 27. november 2016

Cross stafetten. Sejr og 5 Top 10 placeringer.

Jeg kunne desværre ikke være med i Roskilde i går. Men jeg har hørt, at det det var fedt og at løberne have et godt ræs.
Med Simon Jørn Hansen og Steffen Falch på holdet, prøvede vi at optimere det taktiske, så herreholdet kunne gå ind i kampen om en podieplads. Vi må måtte desværre indse, at der var for langt til toppen. Simon blev en fin nr. 6 individuelt, mens jeg havde set Steffen længere fremme end den tiendeplads det blev til.
Vores kvindehold blev ikke nævnt som favoritter. Måske fordi Anna Møller ikke var med. Det var Lea Reime og Sylvia Kiberenge heller ikke. Sylvia løb Warandeloop og Lea rejser i Brasilien.
Alligevel så jeg vores hold med Louise Rode, Sara Schou og Marie Mørch, som en seriøs vinder kandidat, især fordi det var et mere homogent hold end konkurrenterne. Og sådan gik det også. Pigerne overtog føringen på 4. tur ud af 18 og kørte den hjem selvom der var en usædvanlig lille forskel på de 3 bedste hold. Sara fik et rigtigt gennembrud til eliten, som nr. 4 målt på 4 runder og nr. 3 målt på 6 runder. Louise er ikke en "interval-mester", så hendes præstation var ok, og Marie som nr. 10 rundede præstationen fint af. DAF´s omtale kan ses HER

Løvefesten

Godt 250 Løver gjorde det til en fantastisk oplevelse i lørdags. Årets klubmestre blev fejret, og derudover var der Axel Nielsens ærespris, som meget passende gik til Christoffer Vienberg, samt "Årets Løve" som langt om længe kunne tildeles Kersti Jakobsen.

søndag den 20. november 2016

Udtagelse til EM Cross

Der er været EM Cross siden 1994. I de 22 år har Danmark haft 171 starter. De første 15 år havde vi i gennemsnit 4,8 deltagere pr. år. Siden Niels Kim fik indflydelse fra 2009 har vi haft 14,2 deltagere pr. år. Vi satser nemlig på at crosslandsholdet kan være med til at motivere løberne og løfte niveauet. Jeg har selv været med ved NM siden 2012 og EM Cross siden 2013.
Måler man på antallet af top 30 placeringer - som efter min vurdering, er der det begynder at bliver virkeligt svært - er det heldigvis fulgt med det øgede antal deltagere. Sidste år fik vi imponerende 9 løbere i top 30 alt i alt.
Vi havde 20 løbere med ved NM Cross. De gjorde det flot allesammen. Niveauet ved EM, er dog det højere, så det vil ofte være et lidt mindre hold vi tager med til EM.
De 5 bedste juniorpiger og de 4 bedste juniordrenge skal naturligvis til EM.
Vi kommer desværre ikke til at følge op på den gode udvikling vi ellers havde gang i for kvinder. Pt. er ingen udtaget.
Bedste mand ved NM var Mikkel Dahl. Han løber U23 ved EM sammen med Jacob Simonsen, som kommer hjem fra USA. Desværre kunne vi ikke stille hold.
Herreholdet består foreløbigt af Peter Glans, Ole Hesselbjerg og Simon Jørn Hansen og Abdi Ulad.

Det er første gang at Blovstrød Løverne har fået 3 løbere udtaget til samme EM Cross.

Det er muligt at flere løbere kan kvalificere sig til EM. Den mest oplagte mulighed er Warandelopp i Holland på søndag. Her løber Thijs Nijhuis, Abdi, Ole Hesselbjerg og Glans, Skov og Lommer fra Odense samt Anna Baumeister.
Sylvia Kiberenge deltage også.

Se de 15 EM udtagede danskere HER  

onsdag den 16. november 2016

NM Cross

Umiddelbart så det nemt ud med NM Cross i Kristiansand, som jo kun er adskilt fra Danmark af Skagerak. I praksis viste det sig dog at være svært at nå hjem efter løbet lørdag. Jyder og fynboer (9 i alt) rejste med færgen fra Hirtshals, mens vi 14 sjællændere havde en dejlig direkte flyvetur derop fredag, men til gengæld brugte vi 9 timer på at komme hjem via Amsterdam.
Simone og Thijs nåede ikke at blive klar til at starte og Anna Møller blev også hjemme for at passe på en lille overbelastning. Dermed måtte vi reducere noget i medaljedrømmene.
Stemningen på holdet var dog utrolig god, og optimismen begyndte at stige igen.
Her er truppen samlet til Pep Talk:
Vi havde 9 debutanter med, så der var meget at lave for os trænere. Jeg valgte at lave en værelses fordeling, hvor alle debutanter boede sammen med en som havde prøvet det før. Det fungerede fint.

Der var 10-15 cm. sne i området og en del is. Ruten havde sikkert være fin og sikker uden sne, men nu virkede den en smule farlige visse steder. Vi valgte 9-12 mm pigge, selvom mange talte om 15-18 mm, men ud over is, var der en del sten og 2 stykker med asfalt, så vi ville ikke risikere noget.

Juniorpigerne gjorde det godt. Alle 6. Noget overraskende løb 3 norske piger væk som 1-2-3. Helene og Anna Mark prøvede at lukke hullet et par gange, men fik ikke kontakt. Det endte med en dansk spurt om 4-6 pladsen, som Louise Rode vandt foran Anna Mark og Helene. Se spurten HER
Vi fik sølv i holdløbet.

Jeg havde fornøjelsen af at tage mig af juniordrengene før løbet. Kristian Holm blev udnævnt som favorit sammen med svenske Sultan Hassan. Kort før start meldte Hassan fra. Men det var Andreas Lindgren som tog teten og han og Kristian fik hurtigt et pænt hul. Efter halvanden at de 4 runder faldt Andreas dog i tempo, og Kristian kunne løbe hjem til en suveræn guldmedalje. Joachim Rosbo besejrede sin norske konkurrent i spurten og dermed slog vi lige akkurat Norge i holdløbet og fik guld! Mubaarik og Thor imponerede også.
Heldigvis kom få løbere til skade på ruten. Alexander Seidler slog dog foden og skulle ikke have gennemført løbet.

Sissel og Lea løb begge rigtigt godt i kvindernes løb, som blev vundet af den elegante svenske OL løber Charlotta Fougberg.
Mændenes løb havde skiftende føringer. Mikkel Dahl var med oppe foran fra start. Peter Glans og Ole havde svært ved at finde fæste. Norske Grønnevig kom klogt bagfra og da han rykkede i front kunne ikke engang David Nilsson følge med. Mikkel blev indhentet at Vedvik, men han hang på de sidste 2 omgange, men måtte nøjes med 4. pladsen efter en tæt spurt. Simon Jørn var igen godt løbene og Lommer gjorde det også fint. Vi fik bronze i holdløbet.

Vi plejer at have 6 medaljer som ambitionen, da det er det antal vi skal have ved en lige fordeling mellem Norge, Sverige, Finland og Danmark. Vi fik kun 4 denne gang. Mikkel havde fortjent en medalje, og det var en streg i regningen at juniorpigerne ikke fik en i top 3.
På en måde blev det et mellem år, hvor vi fik kørt mange nye løbere ind på holdet. Kristians sejr og Mikkels comeback til toppen står som det flotteste for mig.

Mandag sendte Niels Kim vores indstilling til EM udtagelsen til Sportschef Piotrek. De 2 er i dialog om det endelige hold. Det bliver ikke et komplet hold i første omgang, da en del løber Warandelopp d. 27/11 for at kvalificere sig.
Som udmeldt bliver EM udtagelsen offentlig d. 18/11. Frem til d. 1/12 kan man kvalificere sig.

torsdag den 10. november 2016

Lysløjpe samling

Tirsdag var vi 36 som trænede på Lysløjpen i Holte. Bagefter tog 26 fra gruppen til Blovstrød Kro, hvor vi havde nogle hyggelige timer.

European Endurance Conferance

10 danske toptrænere var med ved EEC 2016 i Oslo. Fra Blovstrød Løverne deltog jeg og Kersti.
Vi havde mange gode samtaler om træning med Tanja Ravnholt (Hvidovre), John Schulz (Aalborg), Kasper Hansen (Odense), Jan Gram (Skive), Jeppe Rud, (DOF). Dan Olesen (AGF) og foredragsholder Henrik Larsen. Fra Sparta deltog Heidi Jensen og Kim Birk.

Det var et spændende og komprimeret program fra kl. 17 fredag til kl. 16 søndag.
Vi ankom til Oslo i snevejr, men joggede alligevel lige en 5 km inden vi kl. 15.30 skulle holde møde med nordmanden Jasper Buitink, som er Anna Emilie Møllers agent. Han bekræftede det positive indtryk vi havde af ham via telefon og mail. Naturligvis talte vi om 2017. Alt ser ud til at være muligt. Til at starte med er det mest World Challenge stævnerne, som ligger lige under Diamond League, vi satser på for Anna. Eller for at gøre det endnu mere nørdet, er DL muligt på 3000m F, og WC er muligt på 3000m/5000m, mens vi nok skal et niveau ned på 1500m, indtil Anna har en bedre tid på den distance.
Der var mange spændende indlæg. Ikke mindst fra entertaineren (dem kunne vi godt bruge flere af), Honore Hoedt. Her viser han sin selfie fra OL med Kin Jong-un.

Manden har trænet på højt niveau i mange år, men imponerer også ved at have oprettet et talent LØBELAND  i en provis i Holland.
Jeg kunne skrive rigtigt meget, men vil for nu nøjes med at sige, at jeg lærte meget at at være med. Ikke kun ved selve præsentationerne, men især ved at sætte dem ind og forny og opdatere det billede jeg kom med, og ved at tale med andre trænere om emnerne.

tirsdag den 1. november 2016

Udtagelsen til NM Cross

Niels Kim Hjorth spurgte for længe siden om jeg igen ville være træner ved NM og EM Cross. Det sagde jeg naturligvis ja tak til. I den forbindelse giver jeg også mit besyv med, når holdet skal udtages.
Vi havde et fedt udtagelsesløb i lørdags. Ruten vurderede jeg som meget regulær, men også meget krævende. Det har vi prøvet at tage med i betragtningen. Efter at jeg kom med mine input, har Niels Kim aftalt det endelige hold med Sportschef Piotr Haczek. Det er dejligt at han bakker vores linje op.

Der var en del EM-kandidater, som af forskellige årsager ikke deltog i lørdags. Flere af dem indgår på NM holdet. Endnu et par løbere springer også NM over, og vil så bevise deres EM form ved Warandeloop i Holland d. 27. nov.  Svenskerne gør noget ligende, men har valgt et spansk løb i stedet for, da de mener det minder mere om EM ruten.

Udover tilførelsen af 4 løbere, som ikke løb i lørdags, er løberne udtaget fra toppen af resultatlisten indtil der er 6 løbere i hver klasse. Abdi og Jesper har meldt afbud og Carolien kan ikke starte for Danmark.
For seniorkvinder har vi igen i år svært ved at fylde op til 6 løbere.
For mænd har vi 7 deltagere. Den sidste plads følger ikke resultatlisten fra i lørdags, men skal ses som en investering i et muligt U23 hold ved EM.

Danmarks hold

Sveriges hold

Norges hold

Sverige har nogenlunde samme indstilling som vi har. Norge er helt skævt på den. De har kun 2 kvinder med og kun 3 i hver af juniorklasserne. Pinligt - især når de er på hjemmebane.

Info om NM Cross

Dodcast med Henrik Them

Her kan man høre det interview Kersti og jeg lavede med Henrik Them.

FRONTRUNNER 

De store stjerner

Jamen jøsses, hvor skal jeg starte med at fortælle om alt der som er sket i denne uge :-)

Podcasten med Them torsdag blev rigtigt god, synes jeg. 
Samme aften arrangerende klubben Nighttrail.dk, hvor jeg cyklede foran. 
Og samme aften var Anna i Liga på P3, hvor hun igen var en sand medie darling.

Lørdag var dagen for det spændende nye Halloween Cross under Mads Stryhn. Den mand kan bare! Det var et super fedt arrangement hele vejen igennem. Så er det sagt. 

Vores løbere var skønne. De løb stærkt. Det er beskrevet mange stedet. Men de var frem for alt med til at skabe en stemning som er helt usædvanlig. Det gør mig så glad. 

Vi er en klub hvor man bakker hinanden op og stoler på sine klubkammerater.

En del af de store stjerner er på dette billede fra Fullperformance.
De løber utroligt stærkt, men de binder også det hele sammen med deres glæde og energi.

torsdag den 27. oktober 2016

Det fedeste løbemiljø

I morgen laver Kersti og jeg podcast til "Frontrunner" med Henrik Them. Da jeg talte med Henrik om hvad udsendelsen skulle gå ud på, sagde han bl.a. at han gerne vil vide hvad det er vi gør så godt, at vi kan skabe sådan en succes, som vi har haft - specielt i år hvor vi på toppen af det hele både har haft Anna til OL og Christoffer til PL.

I de 20 år jeg har været i Blovstrød Løverne, kender jeg alt til opgang og nedgang. Alle provinsklubber, som os, kender det med at bygge noget op, og se det hele forsvinde igen, når de unge skal videre til en større by. Så min største respekt går ud til de klubber som har det svært.
Og når jeg senere i dag kan sidde og tale om succes sammen med Kersti, vil jeg tænke meget på trænerne Lundgren, Wallner, Tomas, Axel, Olsen, Løvernes bestyrelse, klubbens motionister og ikke mindst de rigtigt gode løbedrenge Steffen, Madsen, Hartlev, Krog, Permin og det øvrige bagland som altid har stået bag mig og os.

Tænk at man kan blive lidt sentimental over at skulle tænke over tingene.
Tak for det,Them!

Nå - tilbage till overskriften på denne post.

Skal jeg skære det helt ind til benet, så har vores ambition altid været at skabe det fedeste løbemiljø. Det kan naturligvis ikke være lige fedt for alle altid, for vi er også ambitiøse om at gøre det hårdt og udfordrende og opnå resultater. Men alle skal føle sig velkomne og vi har et tilbud til alle, som gerne vil løbe konkurrencer - og faktisk også til dem som bare gerne vil træne med.

3 nye superkvinder

Op til den kommende cross sæson er Blovstrød Løvernes kvindegruppe blevet forstærket med 3 dygtige løbere.

Marie Holst Mørch har vi længe trænet sammen med, og hendes træner Jesper Borrisholt fra Allerød AM, som hjælper os meget med den del af træning som han er bedre til, opfordrede Marie til at søge nye udfordringer hos Blovstrød Løverne.

Mette Busch har spillet på ungdomslandsholdet i fodbold, men efter et højskole ophold fik hun smag for lange trailløb. Nu prøver hun cross sammen med os :-)

Sylvia Kiberenge har i mange år løbet for Køge Atletik, hvor hendes mand Erling er formand indtil foråret. Men nu er de flyttet til Gladsaxe så de kiggede på klubber nord for København. Da Erling og Sylvia har god kemi med mange fra Blovstrød Løverne og da vi kan tilbyde Sylvia nye muligheder som E-Cup Cross, hun ellers ikke kan få, var det en win-win at finde ud af noget sammen.
Det har vi talt om siden foråret.

Super Træningssamling & Fællestræning

I lørdags havde jeg inviteret de fleste af klubberne med EM Cross kandidater til Træningssamling i Allerød. Vores gode venner fra Bagsværd bakkede op og mødte op med flere end vi selv kunne mønstre på en lørdag i efterårsferien. Vi var 20 i alt og vi fik dannet nogle gode grupper.
Det regnede hele formiddagen. Også da jeg opsatte rute afmærkning.
Det maksimale pas var 2 x 8,5 min som blev løbet med 3x2,5 min hårdt tempo og 2 indlagte temposænkninger á 30 sek. Herefter 4x1 omgang på ruten som er 700m. Pause 2 min.

I tirsdags holdt vi Fællestræning i Blovstrød Elite/Talent gruppe. Det er en ny ide vi skød i gang. Faktisk er det skørt at kalde det "fælles", for alle vores træninger er et stort fællesskab. Men det virkede, og selv om en del måtte melde afbud, var vi 30 til træningen, her i blandt et par kære gamle veninder af truppen, som ellers normalt ikke tager turen op til os fra København.
Intervalpasset var 8x750m eller 8x600m på græs. Start hver 3,5 min - så relativ kort pause.

Efter træningen var vi 8 træmere/ledere til trænermøde. Mange fede ideer opstod og god planlægning kom på plads.

tirsdag den 25. oktober 2016

Startret - klubskifte

Atletikforbundets regler om klubskifte siger, at der er 2 perioder:

1/5-30/9 og 1/10-30/4.

I hver periode må man kun bruge sin "startret" for en klub.

Teksten om startret siger:

§ 6 Startret og licens
6.1 Startret samt licens til deltagelse i konkurrencer under DAF forudsætter gyldigt medlemskab af en klub under DAF i overensstemmelse med den enkelte klubs vedtægter, samt at dette om nødvendigt kan dokumenteres.
6.2 Det er tilladt at være medlem af flere klubber under DAF, men der kan kun opnås startret / licens for én klub ad gangen.

Et motionsløb som f. eks. Eremitageløbet kræver ikke startret/licens.

fredag den 21. oktober 2016

3 spændende weekender i vente

På lørdag d. 29/10 starter Cross sæsonnen. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se hvor niveauet nået til. Niels Kim Hjorth og jeg har stået for meget at det praktiske med crossløbene de sidste 5 år.
Nu har DAF´s ansatte taget over og turneringen skifter navn til Cross Nationals. Første runde kaldet Haloween Cross er endda på den europæiske kalender




Fredag d. 4 nov. til søndag d. 6 november deltager Kersti og jeg i European Endurence Conference i Oslo. Jeg glæder mig til det spændende program.
Lørdag d. 12. november er der NM Cross i Kristiansand i Norge. Jeg er igen blevet udvalgt til at være træner for Løbelandsholdet. Det er en stor ære. Jeg er sikker på vi får rigtigt gode resultater i år.

søndag den 16. oktober 2016

3 uger med fart på

Dagene er gået hurtigt og der er sket meget de sidste 3 uger. Jeg har været en del væk pga. arbejde og ferie, men har også haft tid til at lave nogle rigtigt gode crosstræninger på en ny lækker bane, som jeg godt kunne tænke mig at bruge til et rigtigt løb.
Axel Nielsen er begyndt som træner i vores gruppe, så nu er vi virkeligt godt kørende med trænere. Vi har talt meget om hvordan vi deler gruppen, så alle får det bedste ud af at komme.

Anna Møller har absolut ikke fået mindre fart på. Hun vandt på imponerende vis Eremitageløbet og satte ny rekord. Se lidt om den gamle rekord HER

Jeg vil fremover opdatere denne BLOG om Blovstrød Løvernes træning og resultater hver søndag.

Der kommer ikke så meget om min egen træning, da jeg ikke kan løbe pga. læggene. Jeg cykler med på MTB, når vi træner. Det har også sine fordele, da jeg så kan komme rundt til de forskellige grupper.


lørdag den 24. september 2016

Cross seminar på Lidingö

Fredag til fredag var jeg en uge på ferie på Kreta. Det var sjovt og vi gik nogle dejlige ture i bjergene.
Niels Kim Hjorth og jeg havde fået en invitation til et seminar om hvordan de nordiske lande sammen kan udvikle Cross Country i Norden. Lidingöloppet, som kalder sig verdens største crossløb, har en fond som støttede seminaret. Seminaret startede fredag eftermiddag, så jeg fortsatte direkte fra Kreta til Stockholm.
David Moorcroft, som satte verdensrekord på 5000m med 13.00.41 i 1982, var oplægsholder.

Dave kommer fra klubben Coventry Govina Harriers. Mange klubber i GBR hedder noget med "Harriers" som referer til hunde som jagter harer. De startede nemlig som Cross Country klubber og ikke atletikklubber.
Her er et skønt billede fra Crossløbet ved OL 1924, bla. med Paavo Nurmi.

Det kunne være sjovt at bringe crossen tilbage til OL. Gerne ved Vinter OL.

Sylvia Kiberenge vandt i øvrigt en flot sejr i et klassefelt på 10 km ved Lidingöloppet. Se HER

torsdag den 15. september 2016

Cross sæson - Yeah!

Denne årstid er så dejlig, når man kommer i en klub som Blovstrød Løverne, hvor de fleste elsker at træne og konkurrere i naturen. Banen og sommeren er helt fantastisk. Cross sæsonen er attraktiv og tiltrækkende på en anden måde, som mange godt kan lide. Og så er der hold-aspektet som gør at der er plads til og brug for alle.
Vi glæder os meget til den nye Cross Nationals, som oven i købet starter med et European Permit Meeting i Middelfart. Respekt og anerkendelse til DAF for det!
Vi håber at vi igen kan gøre os gældende med gode løbere ved NM og EM Cross, og så satser vi stort på ECCC Cross Country 2017 i Albufeira/POR d. 5. februar. 
Er man lidt stor i slaget kan man kalde det Champions League i Cross.

Da vi vandt DM hold for både juniorpiger og seniorkvinder, kunne vi have stillet med begge hold. Vi har dog givet juniorpladsen videre til Spartas stærke pigehold og koncentrerer os om at opbygge et stærkt senior-kvindehold. Der skal 4 kvinder til et hold, og i alt må man deltage med 6 løbere. Aktuelt er vores stærkeste Anna Møller, Louise Rode, Lea Reime og Sara Schou. Der er mange løbere i spil til de 2 sidste pladser. Vi betragter det især som et fælles udviklingsprojekt. 
Vi fik bronze med juniorholdet sidste år. Endnu et godt holdresultat vil kræve at vi får tilgang udefra, som kan forstærke holdet.  

Fællesmøde i træningsgruppen

I tirsdags havde vi en fed fællestræning og et godt møde efterfølgende i elite/talentgruppen. Efter intervallerne hoppede de friske i badesøen og løb sig tørre på afjog.
James, som er på udveksling fra New Zealand, bad mig tage et billede af den lave sol mellem træerne:
Ved mødet talte vi om efterårstræningen, den kommende crosssæson, som mange glæder sig til, tøjpakke, trænings camp i næste weekend, træningslejr og meget mere.
Der er flere stærke M40+ løbere i vores trup, som har genfundet ambitionerne, så hvis benene vil, kommer vi også til at gøre det godt for masters.

Flot PL af Christoffer


Christoffer Vienberg levede flot op til forventningerne ved PL på 1500m. Løbet var taktisk med temposkift, hvilket ikke ikke er hans livret, men han klarede det godt og fik den top 5 placering vi havde håbet på.
Man kan se løbet og hans interview HER

Blovstrød tog begge titler ved DM kort Trail

Det var noget af en overraskelse for mig at Steffen Falch skulle løbe DM kort Trail (25 km med 800hm). Vi havde været på træningstur sammen (jeg var på MTB) og der talte han ikke om det.
Men det var tydeligt, at han er i super god form, så at han vandt mesterskabet i Viborg i lørdags var tilgengæld ingen overraskelse for mig. Dorte Dahl vandt for kvinderne, og Christian Nørfelt fik bronze for mænd. Steffen, Nørfelt og Christian Friis fik sølv i holdløbet.
De lange trailløb med rigtigt mange højdemeter, som man kan løbe i udlandet, er så svære at de danske almindelige atletikløbere ikke lige kan matche specialisterne. Men i Danmark kan ruterne ikke laves svære nok, så en god crossløber vil relativt nemt kunne vinde DM trail. I hvertfald på den korte distance.
Steffen skal også løbe DM Halvmaraton på søndag. Jeg håber han kommer i gennem det uden overbelastningsskade.

8.47.83

Stævnet i Zagreb gik over al forventning. Feltet så næste skræmmende stærkt ud og Anna var ret forkølet og havde hoste. Vi rejste på løbsdagen og var først på hotellet kl. 15.00. Anna hvilede lidt inden afgang til stadion. Stina Troest, hendes kæreste Rasmus W. Jørgensen (stangspringer) og Stinas far var der også. Da Anna var færdig med opvarmningen og skulle i call room, kunne jeg se at hun var klar. Som det sidste talte jeg med hende om at nyde at være med og gå ind og løbe om kap med de andre uden at tænke på tiden. Og det gjorde hun noget så perfekt! Tempoet var optimalt med km-tider på 2.57.0 - 2.56.6 - 2.54.2. Hun var ikke bange for at udfordre de andre, og med 200m igen forsøgte hun endda et angreb med den lange spurt, men så åbnede kenyanerne helt op.
Men en super flot 5. plads blev det til og en vild tid på 8.47.83.
På billedet er Anna ved siden af Genevieve Lacaze som efter OL satte australsk rekord på forhindring med 9.14.28. Hende slog Anna naturligvis i Zagreb :-)

søndag den 4. september 2016

DMU

Vi havde kun 4 deltagere med ved DMU. Vi har tidligere været oppe på 12. En af årsagerne er at vi ikke har haft tid til at give det særlig opmærksomhed. Vi kunne godt have stillet med 4, 5, 6 løbere mere, hvis vi havde gjort en indsats. Og Anna kunne godt have brugt 1500m som træning, men sådan så det ikke ud da vi skulle lave tilmeldingen.

Gustav Mørch og Mathilde Winter fik begge ny PR, mens Sara Schou var plaget at sygdom. Alejandro snuppede bronze på 400m.

torsdag den 1. september 2016

World Challenge i Zagreb d. 6. sept

På tirsdag tager Anna og jeg til Zagreb, hvor Anna skal løbe 3000m. 

Det er det første stævne som Anna´s norske manager har sørget for.
Da Anna skulle løbe OL kval. i Turku vidste jeg ikke, at den slags stævner kun tager mod atleter gennem en manager. Men det gik jo alligevel. Man er vel ikke jyde for ingen ting :-)

Alt om stævnet kan findes HER

Vi bliver en gang i mellem spurgt om Anna har 2 trænere.
Det er Kersti som er Anna´s træner.
Men Kersti og jeg planlægger sammen for hele gruppen og vi deles om opgaverne og supplerer hinanden og er gode til at gøre hinandens stærke sider endnu bedre.
De løbere som vi laver individuel træning for, har vi gennem flere år delt så Kersti har pigerne og jeg har drengene.
Vi kan umuligt begge være med til al træning og alle stævner, så derfor er det nogen gange mig som tager til stævnerne med Anna.
Og det er langt fra kun os 2 som tegner gruppen. Henrik Lundgren og Anna Wallner, især, er helt uvurderlige i den daglige træning og ved stævnerne. 

Christoffer er rejst til PL i Rio


Det har jo været en utrolig sæson for vores træningsgruppe. Vi er den eneste klub som har 2 løbere med i Rio. Først Anna og nu Christoffer Vienberg som løber 1500m i klassen T38 d. 10/9 omkring midnat.

Christoffer er meget udholdende og elsker de længere løb og stor træningsmængde. Så det har været spændende et lave transformationen til mellemdistance. Træningen er gået virkeligt godt. Ind i mellem har intervaltiderne imponeret mig meget. Og det løbetekniske har vi også gjort store fremskridt med.

Tirsdag aften mødtes Christoffer, hans far og jeg med DHIF atletiklandstræneren (Joachim Lund) og løbelandstræneren (Anders Dehlholm) og gennemgik alt det der skal ske i Rio. Anders og jeg fik arbejdet godt med Christoffers træning i Rio. Det var et meget positivt forløb.
I som kender Christoffer ved hvad hans rette element er og hvor han har det svært. Men han har altid taget de udfordringer op, som han er blevet budt. Som her i Herlufholm da han var 15 år. Pigge kunne have hjulpet lidt :-)


DM

Da Anna kom hjem fra Rio kunne vi tale om hvilke distancer hun skulle løbe ved DM. Kersti og jeg synes det var mere interesant at blive udfordret på 800m end at løbe 5000m, hvor der formentlig ikke ville være nogen, som aktuelt er på Anna´s niveau. Det var Anna med på.

Onsdag og torsdag trænede hun let på banen. Det så virkeligt godt ud, så vi var klar over at både 1500m og 800m kunne går rigtigt fint.

På 1500m var planen at spare som meget som muligt på kræfterne. Det gik fint. Anna bevarede roen, selvom det gik meget langsomt de først 300m. Line K. Schulz valgte, som vi lidt havde forventet, også at løbe afventende. Hun satte et imponerende ryk ind med 450m tilbage. Anna kom dog med og kunne på de sidste 200m rykke markant fra både Line og norske Ida.
2 timer senere var der indledende heat på 800m. Her løb Line i jævnt højt tempo. Anna fulgte med Line hele vejen og de 2 kom sikkert til finalen. Desværre kunne Stina Troest ikke komme til start. Vi havde ellers glædet os til en finale med ekstra høj kvalitet.

Før finalen diskutterede Kersti og jeg Anna´s taktiske muligheder. Vi tænkte begge at 2.05 var realistisk for Anna, og vi forventede ikke at andre kunne være med i det tempo. Vi overvejede om Anna selv skulle løbe tempo fra starten, men da Line også bedst kan lide tempoløb og har mere erfaring med at finde det rigtige tempo aftalte de, at Line skulle trække de første 400m og Anna de sidste 400m. Desværre kunne Line ikke hænge på så længe, da Anna tog over. Helene Holm Gottlieb var overraskende stærk og slap først Anna på de sidste 100m.
Anna fik en flot tid på 2.05.91 og kunne tage hjem med 2 guldmedaljer.

Lokalavisen skrev DETTE om hædringen af Anna efter OL og om DM.

OL

Anna´s præstation i Rio var fantastisk. Det er meget imponerende, ikke mindst fordi hun ikke havde en træner med som kendte hende. Andre meget mere rutinerede løbere havde deres træner med.
Der er faktisk mange ting ved OL forløbet, vi kunne ønske var foregået anderledes. Kommunikation og information til os kunne have været bedre.
Derfor har vi bedt om et evalueringsmøde. Jeg håber det bliver til noget.

onsdag den 3. august 2016

Afgang til Rio

Det danske atletikhold er lige rejst til Rio. Nu er det op til Sportschef Piotr Haczek, Bubes træner Johnny Bagge og senere også Ole Hesselbjergs træner Heidi Jensen, at hjælpe Anna Emilie Møller med at få det bedste ud af OL deltagelsen.
Herhjemme har vi gjort det rigtigt godt med forberedelserne. Anna kom hurtigt i gang med at træne efter VM U20, og i går løb hun en fantastisk serie på 7x500m. Hun har ikke været i bedre form på noget tidspunkt!
Billedet er lånt fra DENNE artikel hos DAF.

Før VM lavde Jyllands Posten DETTE fine portræt af Anna

Louise Rode blev udtaget på 3000m Forhindring til Nordisk Juniorlandskamp på Island. Louise har dog valgt at melde afbud, da hun ikke har lyst til flere baneløb i denne sæson. Kersti og jeg bakker hende helt op i denne beslutning.

søndag den 24. juli 2016

Anna nr. 5 ved VM!

Inden finalen ved VM så det ud til at Anna Emilie Møller ville får det rigtigt svært med 2 piger fra Kenya, 2 fra Etiopien, 1 fra Bahrain (oprindeligt Etiopien) og 1 fra Uganda. Men fedt at se, at hun er så god, at man kan se helt bort fra konkurrence fra Asien, Amerika og Australien.

Anna kan bare når det gælder og hun gjorde det så flot. Da afrikanerne rykkede, var hun den eneste som havde mod til at forsøge at gå med. Det kostede naturligvis kræfter, og til sidst var hun tæt på at miste placeringer, men med en stærk afslutning generobrede hun den 5. plads hun lå på efter rykket. Super sejt - og endda en 9.43 tid tæt på PR.

Jeg håber man kan se løbet HER

Back on Bike

Der er intet som lækkert vejr og ferie, hvis man gerne vil i gang med at cykle igen.
I sidste uge løb "imponerende" 40 km og fik også cyklet 3t20min. I alt 70 træningspoint.
I starten af denne uge fik jeg igen lidt bøvl med at venste læg spændte op. Jeg tog en dag ad gangen og kom i gang med at løbe igen, så jeg trods alt nåede 20 km. På cyklen gik det bedre. Jeg har kørte 4 ture med fint fart. Samlet 7t10min. I alt 84 træningspoint i denne uge.

Nu slutter min ferie og Kersti kommer tilbage fra U20 VM, så klubtræningen starter op for fuld blus på tirsdag. Vi bliver dog boende i Rågeleje, så jeg kommer til at køre nogle ekstra km i bil.

fredag den 15. juli 2016

Sidste træning inden VM

De sidste 3 uger siden Annas OL-kvalifikation har været hektiske. Både Kersti og jeg har haft ferie - hun i udlandet og jeg herhjemme - så jeg har klaret det meste af det praktiske.
Christoffer Vienberg har haft nogle uger med selvtræning, mere eller mindre, for at få lidt ro på og bygge sin mængde op igen, som han føler sig mest tryg ved. Jeg bor i sommerhuset i Rågeleje, men var dog i Allerød både tirsdag og torsdag i denne uge for at hjælpe med træningen og et besøg fra on-sport. Om en uge starter Chris 6 ugers intensitivt frem mod PL.
Christian Jørn har været en super hjælp, da han har løbet tirsdags-intervaller de sidste 2 uger, og langtur i søndags, med Anna. Torsdag i sidste uge var jeg med på Rådhuset i Allerød til pandekager og fine ord til Anna og Christoffer. Herefter tog vi til Baneturnering på Frederiksberg, hvor Anna løb 3000m på 9.04.40.
Jeg hjalp Anna i dag med hendes sidste hårde pas inden U20-VM. Det gik rigtigt godt. Hun er i super form og har godt humør på. Imponerende som hun kan holde energien højt, selvom der har været masser af stressende ting de sidste uger.

Et magnesium mirakel?

Det er et helt år siden mine problemer med læggen begyndte. Der har været nogle ok perioder, men det meste af tiden, har problemet været så slemt, at jeg ikke kunne løbe.
Jeg kendte godt til magnesium som et middel mod kramper, men jeg troede at det var noget andet der var galt med min læg.
Da jeg for 3 uger siden var i Holstebro for at hente David hjem fra efterskolen, talte jeg med en tidligere topløber, som sagde at han havde haft det samme problem som jeg, og at hans var gået væk efter at han startede på at tage magnesium og en anden gammel-mands pille.
Der besluttede jeg at starte på at tage magnesium.
Det blev hurtigt bedre. Ugen efter løb jeg 15 km og derefter 22 km. I denne uge er jeg allerede oppe på 33 km, og der er intet tegn på at læggen spænder op. Min achillessene er ikke så god, og det er jo nok fordi læggen trods alt ikke fungerer perfekt endnu. Jeg bilder mig ind, at jeg har achilles under kontrol med massage, vippeøvelser og foamroller.

søndag den 10. juli 2016

Anna til OL!

Wow! Så kvalificerede Anna sig sgu til Rio. Vi traf igen de rigtige valg mht. stævneplan og træning og Anna præsterede igen helt fantastisk da det galt.
Paavo Nurmi Games i Turku var en super oplevelse. Rammerne var helt perfekte til toppræstationer. Der var 8 stærke kvinder til start. Jeg talte en del med Jack Waitz (Gretes Waitz´s mand og træner), og vi bekræftede hinanden i, at alle var der for at løbe stærkt, så det var bare om at finde det rigtige tempo fra start og følge med dem man kom til at ligge sammen med. Anna lå nr. 7 de første 900m. Hun tabte nogle meter ved vandgraven, men efter 2. passage fandt hun rytmen og løb sig hurtigt op som nr. 3, hvor hun blev liggende resten af løbet. Med 200m igen vidste hun, at det ville blive en god tid, og derfor forcerede hun ikke før hun var sikkert over alle bommene. Det lille kiks hun havde i Genéve, har hun lært så meget af.
Kort tid efter løbet eksploderede interessen. DR og TV2 ringede og hilsenerne væltede ind. Anna fik mange FB-venneanmodninger fra folk hun ikke kender. Alt sammen nye ting hun skulle forholde sig til. Abdis træner, Leo, ringede og advarede os om alt det Abdi havde været gennem. Vi var dog forberedte og har valgt mange ting fra. Anna har givet interview på telefonen, og hun var i P1 lørdag morgen kl. 8.15 og deltager i Go Morgen Danmark mandag kl. 7.35, og det er så det på denne side af U20 VM.
Hun har også haft masser at se til, da hun nu er omfattet af whereabouts reglerne og hun skulle stille op til forskellige fototing med DIF og Team Danmark.
Nu håber vi, at der komme ro på den næste uge, så hun kan koncentrere sig om de sidste træningspas inden afgang til Budgodszcz. Der støder Kersti til som træner.
Mange har spurgt om Kersti eller jeg skal med til Rio. Det skal vi ikke. Klubtrænere bliver sjældent indbudt.

onsdag den 6. juli 2016

Christoffer til Paralympics!

Efter at Christoffer suverænt løb under PL-kravet på 1500m og fik sølv ved EM, lå det i kortene at han skulle til Rio. Men det skulle vise sig at Danmark kun fik 3 kvotepladser.
DHIF besskriver processen HER

Jeg mødte dRonni ved EM. Kanon fyr. Synd at han ikke også skal til OL.

Christoffer og jeg vil arbejde benhårdt for at han kommer til at præstere optimalt ved PL.

fredag den 24. juni 2016

Svære valg og svær planlægning

I marts holdt vi planlægningsmøde med DAF´s sportschef. Vi aftalte, at Anna Emilie Møllers vigtigst mål skulle være U20-VM på forhindring, hvor løbene er d. 19. juli og 22. juli. EM med indledende heats d. 8. juli og evt. finale d. 10. juli, prioriterede vi fra, da det ikke ville være den bedste forberedelse til U20-VM.
Vi talte også om, at hvis Anna klarede OL-krav, skulle hun deltage i OL, da det ligger så langt efter U20-VM, at hun kan nå at bygge op igen.
Vi havde ikke særligt fokus på OL-krav i planlægningen, da der trods alt var langt fra hendes PR på 10.09.58 til kravet på 9.45. Og med 10.09.58 som PR kan man ikke komme til start i de stævner som er godkendte til OL-kvalifikation.
Det var faktisk ret svært at finde egnede forhindringsløb. Enten var feltet ikke stærkt nok, eller også var Anna´s PR ikke god nok til at komme til start.
Men meget ændrede sig efter Anna´s flotte sololøb i Genéve, hvor hun fik 9.50.34. Nu kigger vi seriøst på muligheden for at klare OL-kravet. Men der er ikke mange muligheder tilbage, da deadline er 10. juli - og dermed før U20-VM.
En mulighed vi overvejede var at deltage i EM alligevel, og prøve at klare OL-krav der. Men dels er det meget svært i et taktisk indledende heat, og så synes vi jo stadig at det er bedre at blive hjemme og træne i ugerne op til U20-VM.
Så beslutningen blev, at hun forsøger at klare OL-krav i Turku, Finland på onsdag ved http://paavonurmigames.fi/ som er et EAA Premium Meeting, hvilket vel er det højeste niveau for "almindelige" stævner i Europa. Selvom stævnet er godt nok, er vi dog stadige afhængige af at de andre i feltet løber godt. Hvis Anna f.eks løber 9.44 og nr. 2 i løbet løber 9.55, er det ikke sikkert DOK vil udtage hende til OL. 
Sara Slott og måske også Andreas Martinsen deltager også i Turku.

I morgen lørdag kl. 17.35 løber Anna 1500m ved Junior Gala i Mannheim. Desværre er feltet ikke så stærkt i år, som sidste år, hvor de bedste tyskere var med. Man kan se løbet HER

Fredag d. 1. juli kl. 17.50 løber Louise Rode for at klare U20-VM krav ved Världsungdomsspelen i Göteborg. Man kan se hele stævnet HER

Det bliver en meget spændende uge. Jeg er med som træner ved begge stævner.

torsdag den 23. juni 2016

Trænings opdatering

Træningen i klubben går stadig rigtigt godt. Vi har ingen skader og løberne udvikler sig hele tiden. Sara Schou har løbet nogle gode pas, men hun blev desværre syg til stævnet i Hvidovre og hun var ikke frisk da hun stillede op til Øst DMU. Vi glæder os til at hun får bevist at hun er i fremgang.
Karoline har sat et par gode PR på det sidste. Hun tager til USA i næste skoleår. Vi kommer til at savne hende meget.

Jeg var næsten kommet i gang med at løbe igen. Hele 32 km på en uge, men så kom lægproblemet tilbage. Så pt løber jeg ikke. Jeg har holdt et ok cykelniveau med 6-7 timer om ugen de seneste 5 uger. Jeg kørte endda en fin bjergtur på Elba.
Jeg har fået en Garmin Edge 25 med højdemåler, så nu skal jeg til at opsøge endnu flere bakker. Jeg kørte min Høsterkøb tur med 33,0 km/t i snit i dag.

lørdag den 18. juni 2016

2 EM medaljer til Christoffer

Sølv på 1500m
Søndag d. 12. juni kl. 10.11 gik starten til 1500m løbet, som var det vigtigste løb, da det er den distance der løbes ved Paralympics. Starten var ikke alt for god for Christoffer, så han måtte forcere for at komme frem i feltet, og nåede ikke at få kontakt til franskmanden som var smuttet. Men Christoffer holdt højt tempo og sikrede sig en super flot SØLV og ny PR på 4.26.27.
Bronze på 800m
Torsdag d. 16. juni kl. 11.06 var der 800m. Christoffer fik en god start her, og holdt sig klogt bag den irske løber i den første kurve. Herefter rykkede han forbi og kørte max tempo de sidste 500m hjem. Oppe foran vandt franskmanden kampen om guld og sølv over russeren. Kampen om bronze blev meget spændende, da Christoffer først blev angrebet af den spanske løber med 200m tilbage og på opløbet også af ireren. Men han ville havde den medalje og trods syre op over begge ører holdt Christoffer til målstregen og PR 2.12.68.
Udtagelse til Rio?
Det var en overvældende succes med 2 medaljer og 2 PR, og en aktuel placering som nr. 5 på verdensranglisten. Dermed har Christoffer gjort hvad han kunne for at komme i betragtning til en af de få pladser Danmark har ved Paralympics i Rio. Afgørelsen falder i den første uge i juli. 

fredag den 17. juni 2016

Toppræstationer

Jeg har været i Italien i en uge for at følge EM for handicappede. Lørdag aften mens vi slappede af på hotellet i Grosseto, kunne jeg følge både stævnet i Hvidovre og Geneve via streaming. I Hvidovre satte Sophie, Gustav, Karoline, Mette og Sarah PR.
I Geneve blev starten forsinket med en time. Alligevel var Anna tændt og efter at have afventet om andre ville sætte tempo, tog hun selv teten og satte et hårdt tempo. Det så rigtigt godt ud indtil Anna gik lidt ned i tempo med 3 omgange tilbage. Hun kom dog stærkt tilbage på de sidste 300m, men et kiks på sidste bom kostede et par sekunder så tiden blev 9.50.34. Mega imponerede i et sololøb!
Louise kom til at løbe alene og var igen lige over U20-VM krav.
Vi har talt meget om planen herfra. Louise træner og gør sig klar til VUspelen i Gøteborg d. 1/7. Det bliver sidste chance.
For Anna ligger det fast at hun løber U20-VM d. 19/7 og 22/7. Hun er nr 5 på verdensranglisten for junior.
EM (9.50) og OL (9.45) krav er inden for rækkevide viste Anna med hendes løb i Genéve. Kunsten er at vælge det rigtige at satse på, både mht. stævner hvor hun kan klare krav og mht. hvilke mesterskaber hun skal satse på.

torsdag den 9. juni 2016

Genéve, Grosseto, Copenhagen og Hillerød

Den næste store begivenhed hvor Løverne er stærkt repræsenteret er på lørdag kl. 17.40 i Genéve. Anna Emilie Møller løber for at forbedre sin danske rekord på 3000m forhindring (10.03.15) og Louise Rode løber for at komme under U20-VM kravet på 10.45.00.
Hjemmesiden er her: http://www.atleticageneve.ch/ og live streamning kommer måske her: http://www.runjumpthrow.com/
På søndag bliver det måske endnu større når Christoffer Vienberg løber ved Para EM i Grosseto lidt nord for Rom. Den unge mand skal tidligt op, da 1500m løbet d. 12. juni allerede er kl. 10.11. Torsdag d. 16. juni kl. 11.06 gælder det 800m. Selvom Christoffer er ny indenfor handicap sport og urutineret på kortere distancer er han en varm medaljekandidat. Favoritten hedder Louis Radius. Se hele feltet her: https://www.paralympic.org/grosseto-2016/schedule-results. Christoffer løber 1500m og 800m i T38.
Begge løb bliver live streamet HER  Jeg tager med derned som megafan og hepper.

Ved Copenhagen Open i Hvidovre har vi Sophie og Gustav Mørch med på 600m og 1000m, mens Mette Sommer, Karoline Hardis, Sara Schou og Sarah Bruun løber 1500m lørdag aften.

Og så skete der noget forbavsende i går. Vi har normalt ikke et trænings- og konkurrencetilbud til dem under 12 år. Men en del forældre spurgte om lillesøster/lillebror også måtte deltage ved de Nordsjællandske mesterskaber. Det fik de lov til. Så vi havde 15 unger med. De havde det sjovt og vandt en masse medaljer.

Skarphed ved træningen

Christoffer rejste til EM i Grosseto allerede i mandags. Tirsdagstræningen var alligevel godt besøgt. Vi løb 6x500m med 3 min pause. Alle løb veldisponeret og imponerende hurtigt. De hurtigste var Anna, Louise, Lea, Sara, Karoline, Malthe og Thomas Jensen. Anna løb 1.22.5 i snit (66,0 sek på 400m), selvom hun lagde ud på 1.20.2 på første interval. Sara Schou er rigtigt godt på vej, nu hvor hun ikke lider under de skader som har bremset hendes udvikling de sidste år.

Jeg kan selv fortsætte med at løbe, og har også holdt godt gang i cyklingen.
Mandag: 3 km løb og 80 min MTB op til sommerhuset
Tirsdag:  2 km morgenjog ved stranden, 57 km roligt på cykel sammen med Miriam og 6 km løb ved fællestræninngen.
Onsdag:  39 km cykling
Torsdag:  8 km løb og 45 km cykling.

mandag den 6. juni 2016

Det går fremad på alle fronter

Foto: Michael Hyllested

Torsdag var en dag jeg havde set frem til længe. Det er ikke nemt at finde egnede konkurrencer på 3000m forhindringen på Louises niveau. De fleste stævner jeg har fundet i udlandet er på højere niveau. Så Louise har kun få chancer for at kvalificere sig til U20-VM. Derfor satte vi alt ind på at det skulle lykkes i Bagsværd. Anna skulle løbe pace. Simone Glad var også med, og desværre kom Anna og Louise til at følge med Simone lidt for længe i starten af løbet, så Louises første 800m blev lidt for hurtige. Hun holdt dog tempoet fint, og med 3.26 på første km (som er hurtigere, fordi man løber de første 200m uden bomme), og 3.36 på anden km, lå Louise til en tid under 10.40 da der manglede 1000m. Men kort efter faldt hun over en bom. Det kostede 5-6 sekunder inden hun var løbende igen. Dermed sluttede hun med 10.45.85 og var et lille sekund over U20-VM kravet.

Det er dog lykkes os at få begge piger til start i Genéve på lørdag, og så skal den forhindring have en over nakken. Simone Glad regner også med at løbe der.

Lørdag løb de unge med friske ben 8x300m. Christoffer Vienberg var flyvende. Det bliver mega spændende med ham ved EM på søndag og torsdagen efter.

Jeg har lige tilmeldt en del løbere til Øst-DMU og tilmeldt hele 16 løbere mellem 9 år og 15 år til Nordsjællandske mesterskaber. Det er så fedt, at der er gang i den på mange plan.

Selv for mine mærkelige ben går det fremad. Jeg har løbet 10 km i denne uge (på 3 ture) og cyklet 6t15min. Ind i mellem endda i et ok tempo :-)

onsdag den 1. juni 2016

Løberne er i super form

Det går virkeligt godt i vores trup. Ingen har mere end små problemer med skader, som vi kan tage dag for dag uge for uge, og alle er sprængfyldte med energi.

Tirsdag løb de fleste 5x200m, da de skal konkurrere torsdag.

Christoffer, Anna, Sara Schou, Ulrik Bohnsen, Claus Damgaard og Malthe Gaardsdal løb 6x500m med 3 min pause. Det gik virkeligt godt for dem alle! Christoffer skal løbe ved EM om 11 dage, og jeg er stolt over at se ham i så fin form.

Jeg cyklede til arbejde mandag og hjem tirsdag og i dag løb jeg 2 km uden at det gjorde ondt :-)

mandag den 30. maj 2016

Dansk rekord til Anna

Torsdag løb de fleste fra gruppen fartleg på det blå MTB spor. Klubben holdt et internt stævne på stadion. Jeg blev der sammen med Christoffer. Han løb 1500m, hvor formålet at løbe så jævnt som muligt. Det gik fint. Alle mellemtider pr. 200m lå mellem 35.7 og 36.7 og han fik 4.31.2. Han var naturligvis træt efter tirsdagens træning.

Lørdag var alle friske igen.Vi varmer op og laver koordination sammen med Allerød AM. Jeg har har forsøgt at få gang i et samarbejde, men vi løber alligevel hvert vores pas, selvom de er næsten ens.
Vi løb 4 sæt af 400m+300m. Pausen var 1 min mellem 400m og 300m og 5 min mellem hvert sæt. Løberne gjorde det præcis som de skulle, og der var god fart på Christoffer, Louise, Karoline, Sara, Sarah, Mathilde og Peter.

Anna Emile og Kersti var i Belgien til det gigantiske International Flanders Athletics Meeting i Oordegem. Vi var faktisk i tvivl om Anna ville blive klar til at starte. Hun havde ikke lavet andet end små joggetur i 10 dage pga. problemer med det ene baglår. Men en sidste test viste, at smerterne var væk. Så kl. 21.30 skulle Anna løbe 3000m forhindring i et kæmpe heat med 32 deltagere. Stævnet blev forsinket, så klokken blev 22 før de kom igang. Det var meget svært i starten af løbet pga, det store felt og næsten umuligt ikke at falde i vandgraven. Men Anna holdt hovedet koldt og efter en rolig start løb hun sig op fra begenden af feltet til nr. 12 og en ny dansk rekord på 10.03.15. Sejt!
Nu kan hun arbejde sig under 10 min og så må vi se om 9.50 eller 9.45 er inden for rækkevidde.
U20-VM kvalifikationen er i hus nu, og det er det vigtigste.

Jeg var til en gigantisk fest på The Waters på The Scandinavian golfbane i Farum lørdag aften og nat. Jeg fik lige fat på DAF´s direktør Jakob Larsen, så han kunne hjælpe med at skaffe den obligatoriske dopingkontrol som skal foretages inden for 24 timer efter at man har sat dansk seniorrekord. Anna kørte bare forbi ADD´s repræsentant på hendes hjemmeadresse på vej hjem fra lufthavnen og fik det ordnet. Smooth.

Jeg kunne ikke løbe i denne uge, men fik cyklet 6 timer i alt.

tirsdag den 24. maj 2016

IFAM 3000m F, NM 10.000m evaluering, Allerød Stafetten; VM Trail support og en flot fyr som skal i GO´MORGEN DANMARK

I denne periode får jeg ikke skrevet så regelmæssigt. Der er bare rigtigt mange ting jeg skal holde styr på ... og min egen træning kører absolut ikke, så der er ikke så meget at berette der.
Men lad mig alligevel starte med noget personligt. Jeg fik cyklet 6t25 min i sidste uge. Jeg løb 1-2-3 km mandag-tirsdag-onsdag, men så gjorde det ondt i læggen igen, så det blev kun til 1,5 km samlet ved stafetten torsdag.

Stævnet IFAM i Oordegem Belgien på lørdag har jeg virkeligt brugt meget tid på, fordi man kun ville holde et heat på 3000m forhindring for kvinder, og dermed var Anne ikke sikret adgang. Louise blev hurtigt afvist da kravet var 10.30. Først i lørdags købte vi fly billetter.
På de andre distancer får alle lov til at løbe. For nogen blive det først efter midnat.

Hvad skal jeg mene om NM/DM 10.000m? Det ved jeg godt. Men hvis andre har et godt synspunkt, som send det til mig på plf@newmail.dk

Torsdag var træningen lagt ind i Allerød Stafetten. Hyggeligt frem for konkurrence. Og sejt at vi kan samle 6 hold á 3 løbere på vores sekundære trænings dag.

For Blovstrød Løverne bliver det en vild sommer. Christoffer til EM og Paralympic, Steffen Falch til EM Kort bjergløb, Jesper Noer og Christian Grøn Nørfelt til VM lang Bjergløb og mere vil komme. Så derfor måtte vi lige vende kronerne og se hvor de skulle bruges. Det fandt vi en god løsning på.

Onsdag i denne uge stiller vores flotte Christoffer Vienberg op i Go' Morgen DK på TV 2. Han kan nok ikke holde det hemmeligt at han skal til EM og formentlig også Para OL:-)

tirsdag den 17. maj 2016

Kvalitets træning

I dag var jeg på banen og gjorde det jeg allerbedst kan lide, nemlig at være tændt og klar til at inspirere og motivere til en fed træning.
Vi løb:
2x600m i 3000m tempo. P. 2 min. Anna og Louise løb over hække i bane 3.
3x400m i 1500m tempo. P. 2 min.
4x300m all out. P. 4 min  

Simon Jørn løb 6x800m og var med på de sidste to 300m.

Det fungerede rigtigt godt. Jeg var sgu imponeret over nogle at de tider der blev løbet.

Jeg forsøger at komme i gang med at løbe igen. 1 km mandag og 2 km tirsdag uden problemer :-)

En uge med NM 10.000m

Sidste uge blev helt uden træning for mig. Al min fritid blev brugt på at planlægge NM & DM 10.000m.
Mandag og tirsdag var jeg dog naturligvis på stadion som træner.
Torsdag styrede jeg tidtagningen ved Skole OL, så den dag var også fyldt godt op.
De 2 flygtninge vi har haft i træningsgruppen i 3 måneder, fik tæsk på Sjælsmark om mandagen og torsdag fik jeg så at vide, at de er overført til det nye udrejsecenter i Bording i Midtjylland.
Fredag satte vi telte op og gjorde alt det klart, som vi kunne. Om aftenen var jeg til teknisk møde på teamhotellet i Holte. Det var stille og roligt. Niels Kim overnattede hos mig, og inden vi fik afklaret verdens situationen i løbeverdenen, blev klokken mange.
Lørdag stod jeg op kl. 6 og ordnede det sidste på computeren. Kl. 7.30 var jeg på stadion. De unge havde holdt fest, så der var flasker, glasskår og opkast på banen. Vi nåede at rydde op og gøre klar til stævnestart kl. 10.45.
Herefter gik det helt som det skulle. Det blev et fint stævne, som deltagerne og publikum var glade for.
Normalt bliver jeg lidt "høj" når vi har lavet et fedt løb. Denne gang er jeg nærmere lidt flad. Det har krævet for meget af mig, til at det var sjovt, og jeg har stået alene med alt for mange ting.
Heldigvis hjalp Dorte og Bo fra DAF til meget mere end jeg havde regnet med. Det var dejligt.
Foto: Hyllested

søndag den 8. maj 2016

Lækker uge i Danmark

I denne uge kom det gode vejr til Danmark. Tirsdag var det dog endnu noget koldt ved aftentræningen.

Mandag mødtes jeg på stadion med Kersti og vi fik talt en masse igennem. Anna Møller trænede på forhindringsbommen. Det gik rigtigt godt.

Tirsdag løb vi 4 sæt af 5x400m. Der var fart på rigtigt mange af løberne.

Torsdag-fredag var jeg i sommerhus og lørdag til konfirmation i Jylland, så der trænede gruppen selv.

Søndag nåede jeg lige at se 3000m ved Tårnby Games.

Træningen blev kun 4t23min på cyklen og 2 km løb, som dog ikke gik godt.

Jeg har brugt rigtigt meget af min fritid på NM 10.000m, Baneturneringen og et klubskift.

Lækker uge på Mallorca

For en uge siden var jeg på Mallorca med min kone Miriam. Det var regnvejr 3 af dagene, men det kunne vi planlægge os ud af. Jeg havde ondt forskellige steder, og jeg ville ikke presse på med træningen. Så jeg hyggede mig med nemme cykelture med Miriam. En enkelt rigtig hård bjergvandring op på toppen af Puig Tomir, og nogle nemmere ture blev det dog også til.

søndag den 24. april 2016

En spændende uge

Ugen har været rigtig fed på mange måder.

Mandag holdt vi et super godt møde, hvor alle ideer om NM 10.000m kom på bordet. Bo fra DAF var med. Alle opgaver fik en ejermand. Jeg føler mig tryg ved at det bliver rigtigt godt. Steen Walter og jeg kommer til at speake sammen :-)
Abdi som netop har kvalificeret sig til EM, håber på at blive klar til at være med.

Tirsdag holdt vi et træningsmøde med eliteløberne. Sikke en fed stemning der var over det hele. Sara Schou har valgt at blive hos os i Blovstrød. Det føles helt naturligt for både Bagsværd og os. Vores gode samarbejde har også ført til fælles morgenture - har jeg hørt.

Det blev i øvrigt også ugen, hvor oplysningerne kom om hvor ECCC Cross 2017 skal løbes. Det bliver i Albufeira, hvor vi netop har været på træningslejr. Blovstrød har besluttet at give retten til at stille juniorhold videre til Sparta. Vi satser i stedet for på at stille et stærkt senior kvindehold.

Træningen har været god.
Tirsdag løb vi 2x(4x500m) med 30-40 sek. pause i 3 grupper. De 2 Jørn brødre var stærke sammen med Christoffer,

Torsdag løb vi 4-3-2 og 3-2-1 min på MTB sporet. Jeg cyklede foran, men - og det er ikke fordi jeg er dårlig til MTB - jeg kunne næste ikke holde mig foran Anna. Hun løb virkeligt stærkt og var langt foran de andre.

Lørdag var jeg til konfirmation. Christoffer Vienberg løb 10x600m på 1.47-1.48 p. 2 min. Det er sgu ok.

Min egen træning bliver ikke til noget godt for øjeblikket. Punktum.

søndag den 17. april 2016

Ugens træning

Fællestræningen stod tirsdag på 2x(5x400m) eller 3x(3x400m). Pause 30 sek. Sætpause ca. 2.20min. Der blev løbet rigtigt fint. Anna og Louise løb over bommen på de fleste intervaller.

Torsdag og lørdag var der 5 km på programmet. Enten løb man 5 km i klubbens testløb torsdag eller Øst-DMU 5 km om lørdagen. Torsdag trak Steffen Falch på flotteste vis Christoffer Vienberg rundt på 15.56. Det er en ganske respektabel tid. Anna løb 16.58 alene og med overskud. Det var en helt ny oplevelse for hende.
Lørdagen blev også god med 17.26 til Louise og andre gode tider.
Søndag havde Christoffer overskud til at vinde en motions 5 km i 16.46. Vi arbejder på at undgå at løbe motionsløb :-)

Jeg fik selv ondt i min læg - igen - om tirsdagen, og fik ikke løbet ret meget. Jeg cyklede 4 timer i alt og lavede styrketræning 2 gange.  

onsdag den 13. april 2016

Christoffer Vienberg klarer kravet til Paralympics

Chris, CV eller bare Mr. bad ass. Kært barn har mange navne. Her er han sammen med Mohammed Hersi i Grosseto.
Christoffer Vienberg fra Blovstrød Løverne er en rigtig hurtig løber. I mange år har han konkurreret inden for normalidrætten. For en måned siden løb han 10 km på imponerende 33.01 min. Anders Dehlholm fra handikapforbundet vurderede at Christoffer kan få en stor karriere i handikapsport. Efter lidt betænkningstid besluttede Christoffer sig tage udfordringen op inden for handikapsporten. Første opgave var ved et stort stævne i Italien. Her blev han som ventet placeret i gruppen T38, som er for løbere med diagnosen Celebral Parese i mild form. Begrænsningerne ligger bl.a. i  nedsat koordinationsevne og bevægelighed. Første løb var på 800m hvor målet var at klare EM kravet på 2.30 min. Det lykkedes nemt med tiden 2.24.42. Dagen efter stod den på 1500m. Christoffer elsker at løbe langt, men inden for handikapløb er 1500m den længste distance der konkurreres på. Ambitionen var ikke bare at klare EM kravet, men også at komme under OL kravet på 4.40 min. Det lykkes meget overbevisende. Christoffer var med tiden 4.27.39 over 12 sekunder hurtigere end kravet. Tiden placerer ham aktuelt som nr. 3 i Verden og nr. 1 i Europa. Næste store opgave bliver EM på 800m og 1500m i italienske Grosseto midt i juni. Herefter afventer han den endelige udtagelse til Paralympics som finder sted i Rio til september. Og her er løberne igen:
Fotos: Anders Dehlholm

mandag den 11. april 2016

3 dages pause

Jeg skulle egentlig have været til sommerhustræning hos Steffen Falch, men da mit håndled stadig var ømt fredag og lørdag og da baglåret også drillede lidt valgte jeg at tage ro på i 3 dage og så starter jeg op på en frisk her i den nye uge.

fredag den 8. april 2016

Træninger man bliver høj af - og ting som gør nas

Vi var 24 på banen til tirsdagstræningen. Som sidste år står april på intervaller med kort pause. Træningen giver effekt på iltoptagelsen og evnen til at løbe hurtigt så flot, effektivt og økonomisk som muligt. Programmet var 2x(4x500m). P 30 sek. SP 3 min.
Jørn brødrene var gode. Anna lå lige mellem dem og Louise, Lea og Karo strålede også.

Vi uddelte medaljer til kvindeholdet som blev nr. 2 i årets Cross Challenge. På billedet her mangler Mette Sommer og Sara Schou.

Torsdag kunne jeg ikke komme til vores fællestræning fordi jeg skulle på arbejde. Jeg kørte MTB lige inden jeg mødte ind i lufthavnen. Jeg faldt og tog fra med hånden på præcis samme måde som i januar. Jeg kunne godt mærke at det ikke var godt. Men det tog nogle timer før det skete noget. Men så hævede mit håndled og det begyndte at gøre ondt. Jeg måtte køre på skadestuen, og mens jeg sad og ventede voksede hævelsen og mine fingre blev helt hvide og kolde. Røntgen viste dog at jeg ikke har brækket noget. I løbet af natten gik det meste af hævelsen væk. Men håndledet er stadig varmt og stift. Jeg må hellere holde mig på de store stier i fremtiden.