søndag den 24. april 2016

En spændende uge

Ugen har været rigtig fed på mange måder.

Mandag holdt vi et super godt møde, hvor alle ideer om NM 10.000m kom på bordet. Bo fra DAF var med. Alle opgaver fik en ejermand. Jeg føler mig tryg ved at det bliver rigtigt godt. Steen Walter og jeg kommer til at speake sammen :-)
Abdi som netop har kvalificeret sig til EM, håber på at blive klar til at være med.

Tirsdag holdt vi et træningsmøde med eliteløberne. Sikke en fed stemning der var over det hele. Sara Schou har valgt at blive hos os i Blovstrød. Det føles helt naturligt for både Bagsværd og os. Vores gode samarbejde har også ført til fælles morgenture - har jeg hørt.

Det blev i øvrigt også ugen, hvor oplysningerne kom om hvor ECCC Cross 2017 skal løbes. Det bliver i Albufeira, hvor vi netop har været på træningslejr. Blovstrød har besluttet at give retten til at stille juniorhold videre til Sparta. Vi satser i stedet for på at stille et stærkt senior kvindehold.

Træningen har været god.
Tirsdag løb vi 2x(4x500m) med 30-40 sek. pause i 3 grupper. De 2 Jørn brødre var stærke sammen med Christoffer,

Torsdag løb vi 4-3-2 og 3-2-1 min på MTB sporet. Jeg cyklede foran, men - og det er ikke fordi jeg er dårlig til MTB - jeg kunne næste ikke holde mig foran Anna. Hun løb virkeligt stærkt og var langt foran de andre.

Lørdag var jeg til konfirmation. Christoffer Vienberg løb 10x600m på 1.47-1.48 p. 2 min. Det er sgu ok.

Min egen træning bliver ikke til noget godt for øjeblikket. Punktum.

søndag den 17. april 2016

Ugens træning

Fællestræningen stod tirsdag på 2x(5x400m) eller 3x(3x400m). Pause 30 sek. Sætpause ca. 2.20min. Der blev løbet rigtigt fint. Anna og Louise løb over bommen på de fleste intervaller.

Torsdag og lørdag var der 5 km på programmet. Enten løb man 5 km i klubbens testløb torsdag eller Øst-DMU 5 km om lørdagen. Torsdag trak Steffen Falch på flotteste vis Christoffer Vienberg rundt på 15.56. Det er en ganske respektabel tid. Anna løb 16.58 alene og med overskud. Det var en helt ny oplevelse for hende.
Lørdagen blev også god med 17.26 til Louise og andre gode tider.
Søndag havde Christoffer overskud til at vinde en motions 5 km i 16.46. Vi arbejder på at undgå at løbe motionsløb :-)

Jeg fik selv ondt i min læg - igen - om tirsdagen, og fik ikke løbet ret meget. Jeg cyklede 4 timer i alt og lavede styrketræning 2 gange.  

onsdag den 13. april 2016

Christoffer Vienberg klarer kravet til Paralympics

Chris, CV eller bare Mr. bad ass. Kært barn har mange navne. Her er han sammen med Mohammed Hersi i Grosseto.
Christoffer Vienberg fra Blovstrød Løverne er en rigtig hurtig løber. I mange år har han konkurreret inden for normalidrætten. For en måned siden løb han 10 km på imponerende 33.01 min. Anders Dehlholm fra handikapforbundet vurderede at Christoffer kan få en stor karriere i handikapsport. Efter lidt betænkningstid besluttede Christoffer sig tage udfordringen op inden for handikapsporten. Første opgave var ved et stort stævne i Italien. Her blev han som ventet placeret i gruppen T38, som er for løbere med diagnosen Celebral Parese i mild form. Begrænsningerne ligger bl.a. i  nedsat koordinationsevne og bevægelighed. Første løb var på 800m hvor målet var at klare EM kravet på 2.30 min. Det lykkedes nemt med tiden 2.24.42. Dagen efter stod den på 1500m. Christoffer elsker at løbe langt, men inden for handikapløb er 1500m den længste distance der konkurreres på. Ambitionen var ikke bare at klare EM kravet, men også at komme under OL kravet på 4.40 min. Det lykkes meget overbevisende. Christoffer var med tiden 4.27.39 over 12 sekunder hurtigere end kravet. Tiden placerer ham aktuelt som nr. 3 i Verden og nr. 1 i Europa. Næste store opgave bliver EM på 800m og 1500m i italienske Grosseto midt i juni. Herefter afventer han den endelige udtagelse til Paralympics som finder sted i Rio til september. Og her er løberne igen:
Fotos: Anders Dehlholm

mandag den 11. april 2016

3 dages pause

Jeg skulle egentlig have været til sommerhustræning hos Steffen Falch, men da mit håndled stadig var ømt fredag og lørdag og da baglåret også drillede lidt valgte jeg at tage ro på i 3 dage og så starter jeg op på en frisk her i den nye uge.

fredag den 8. april 2016

Træninger man bliver høj af - og ting som gør nas

Vi var 24 på banen til tirsdagstræningen. Som sidste år står april på intervaller med kort pause. Træningen giver effekt på iltoptagelsen og evnen til at løbe hurtigt så flot, effektivt og økonomisk som muligt. Programmet var 2x(4x500m). P 30 sek. SP 3 min.
Jørn brødrene var gode. Anna lå lige mellem dem og Louise, Lea og Karo strålede også.

Vi uddelte medaljer til kvindeholdet som blev nr. 2 i årets Cross Challenge. På billedet her mangler Mette Sommer og Sara Schou.

Torsdag kunne jeg ikke komme til vores fællestræning fordi jeg skulle på arbejde. Jeg kørte MTB lige inden jeg mødte ind i lufthavnen. Jeg faldt og tog fra med hånden på præcis samme måde som i januar. Jeg kunne godt mærke at det ikke var godt. Men det tog nogle timer før det skete noget. Men så hævede mit håndled og det begyndte at gøre ondt. Jeg måtte køre på skadestuen, og mens jeg sad og ventede voksede hævelsen og mine fingre blev helt hvide og kolde. Røntgen viste dog at jeg ikke har brækket noget. I løbet af natten gik det meste af hævelsen væk. Men håndledet er stadig varmt og stift. Jeg må hellere holde mig på de store stier i fremtiden.

søndag den 3. april 2016

Super start på banen

Det har været en super god træningsuge.

Tirsdag var vi ikke så mange. Vi trænede med AAM´s Marie Mørch på banen. Vi løb med på hendes program som var 1000-800-600-400-200m.
Christoffer Vienberg løb 5x1500m på bånd med 19,0 km/t.

Torsdag var pigerne tilbage fra Portugal fulde af ny energi. Vi lavede en masse koordination, hvor vi fik set mange nye øvelser. Herefter løb de friske 2 sæt af 3-2-1 min, mens de trætte bare joggede en tur.

Lørdag skulle Christoffer løbe et sidste hårdt pas inden afrejse til Grosseto, hvor han skal konkurrere på fredag og søndag. Han løb 2 sæt af 6x400m. I første sæt var pausen 1 min og i andet sæt var pausen 3 min. Christoffers snit var 69,9 sek i første sæt og 68,2 sek i andet sæt. Det tyder godt for en super 1500m PR i Italien. Anna, Louise, Karoline og Sarah løb 2x5x400m og det gik imponerende godt. Anna og Louise løb over forhindringsbommen på en del af intervallerne. 

Jeg fik løbet 50 km og cyklet 4t20min (39 point), så i alt 89 træningspoint.