Mellem levende og halvdød

Min egen evne til at løbe kører op og ned. Nogen gange tænker jeg, at jeg har løbet mit sidste løb og at løberlivet er slut. Men så er der perioder hvor der går fint, og hvor optimismen kommer tilbage. I disse perioder vil det kloge være at gå forsigtigt frem. Men min løbeglæde fodres især af de oplevelser hvor jeg virkeligt kan mærke at jeg lever.
Så i dag tog jeg en chance og lavede et af mine yndlingspas. Jeg løb 4x2km. Jeg holdt kun 90 sek pause og løb med overskud i 3:45 tempo, som jeg vurderer er mit aktuelle AT tempo. 16 km i alt.
Om eftermiddagen gik Miriam og jeg en tur på godt 10 km, så nu er jeg godt brugt.

Fredag var jeg på cyklen for første gang i år. Jeg kørte 80 min på MTB.

Torsdag stod jeg for vores fællestræning. Vi løb først en halv time i skoven. Efter stræk og sving gik vi i gang med løbeteknik. Jeg introducerede en serie, som jeg håber vi kan køre som en fast rutine.
Næste punkt var en masse stige-footwork. Det synes de unge er sjovt og det bringer energien frem.
Til sidst løb vi et par stigningsløb og så 5x200m ... og til allersidst afjog.

Team Allerød

Allerød Erhvervsforening har været der i mange år. Den er nedlagt og erstattet af Team Allerød som har store ambitioner om at levere en stærk støtte til eliteidræten i Allerød. Anna Emilie Møller og Louise Rode er nogle af de største talenter, og naturligvis er de blevet udvalgt til støtte. I går fik de overrakt en check på 60.000 kr. Pengene skal bruges til deres internationale stævner og træningslejre.

Første rigtige allerødtur med Christian Madsen

Onsdag løb jeg en rolig tur på 9 km med Christoffer Vienberg. Jeg hørte om hans tur til Kenya og vi talte om hans træning og potentiale på længere sigt.

Torsdag formiddag løb jeg 11 km med Christian. Han er nu flyttet til Allerød og er meget interesseret i at lære skoven at kende. Jeg viste ham nogle spændende spor og flotte steder.

Nu skal jeg til træning og efterfølgende er der generalforsamling hos Blovstrød Løverne. Det bliver rigtigt spændende. Det jeg skal berette om Eliteudvalget er jeg pænt stolt af.

Fuld bønne til træningen

Thomas Laybourn havde inviteret os hjem til sin legendariske bønnegryde efter tirsdagstræningen. Det fik alle de Løver som bor i København til at komme til træning, så vi var endnu flere end normalt. Og derudover havde vi fint besøg af en gæsteløber og 2 flygtninge fra Sjælsmark var med til træningen for første gang. Så der skete meget spændende denne aften og der blev trænet rigtigt godt.
Vi løb i 2 hovedgrupper. Dem som kan løbe under 3:30 i snit på 1 km intervaller løb 6-7 x 1 km med start hver 5:00 min. Dvs. deres pause er mellem 1:30 og 2:00. Steffen Falch og Christoffer Vienberg var på træningslejr i Kenya d. 1/2 til 12/2. Steffen var flyvende, mens Christoffer stadig er lidt træt. Det begynder dog at vende for ham. Unge Gustav løb for første gang med i den hurtige gruppe, da han kun løb med på hveranden.
Jeg løb i anden gruppe, som var for os som løber 3:30-4:00 i snit. Vi løb 5-6 x1 km med start hver 5:30 min. Karoline Hardis, som havde en lille nedtur ved DM Cross og ECCC, viste rigtig god form og løb alle 6 mellem 3:30 og 3:32. Jeg holdt lidt igen og fik 3:35 i snit. I næste uge håber jeg det kommer til at gå nemmere.
Bønnespisningen var en kæmpe succes. Det var så hyggeligt!

God træning og en lang gåtur

Jeg havde lidt ondt i min achillessene mandag og tirsdag, så de 2 dage løb jeg kun 6 km roligt.
Onsdag var det væk. Jeg løb 9 km hvor tempoet var omkring 4:10 min/km på 6 af dem. Det er noget hurtigere end jeg ellers har løbet.
Torsdag startede jeg dagen med morgenjog på 6 km. Om eftermiddagen var jeg til klubtræning. Vi skulle have trænet på banen, men den var dækket af sne. Vi løb i stedet for i skoven. 14,2 km i alt. Undervejs lavede vi 2 stop. Et hvor vi lavede trappehop og et hvor vi løb 6 bakkespurter.

Fredag gik min kone Miriam og jeg fra Hundested til Rågeleje. Det er en fin tur. På den første tredjedel til Liseleje går man med gode udsigter, men selve stranden er ikke velegnet til travetur.
Fra Liseleje til Tisvilde kan man gå på stranden eller gennem plantagerne og det åbne Melby overdrev. Vi gik nogle km på stranden, men skiftede så til det mere faste underlag, for at nå hjem inden det blev mørkt. Efter Tisvilde går man gennem sommerhusområderne ved Holløselund og Vejby strand, inden man slutter af med Heatherhill og stranden ved Rågeleje.
Vi gik 29,2 km. Det tog 6 timer i alt - heraf 5t45min effektivt, da vi kun holdt 2 korte stop pga. kulden.

Lørdag var jeg igen til klubtræning. Det var elendigt vejr, så vi droppede igen banen. Vi lavede spring og hop på en god bakke og løb 3 x 3 bakkeløb på ca. 1 min pr. stk. 11,1 km i alt på træningen.

Søndag joggede jeg 40 min og dermed fik jeg 60 km på ugen.

Træning uge 6

Jeg har løbet hver dag, men ikke så meget. Turen har været mellem 5 km og 10 km og 50 km i alt. Efter at mit baglår kom i orden, har jeg haft ondt i knæene i stedet for.

Lørdag-søndag har vi været i Hamborg hvor jeg har løbet om Alstersee. Der er i forvejen masser af vand i Hamborg, men de 2 Alstersøer og kanaler danner et flot område med en masse store dyre huse omkring.

YES det lykkedes!!

I efteråret 2014 satte vi os målet om at vinde DM lang Cross for juniorhold i februar 2015, så vi ville kvalificere os til ECCC Cross 2016. Med Anna og Louise som stærke kort var det op til Karoline, som ser sig selv som 400m og 800m løber, at bryde en mental grænse og løbe rigtigt godt på 8 km cross. Hun knoklede på med træningen og missionen lykkedes!
Da vi nåede til efteråret 2015 skulle vi for alvor til at opbygge ECCC holdet, hvor man skal have mindst 4 gode løbere. Vi havde på det tidspunkt stadig kun 3 løbere som var godt kørende. Vi havde yderligt 4 piger i den rigtige alder, men 1 meldte fra og de 3 andre var relativt nye løbere og havde alle skader at slås med. Derfor var det vildt fedt, at vi fik tilgang af Sara Schou fra Bagsværd, for så var vi sikre på at vi kunne stille hold.
Frem til januar gik det bedre og bedre med skaderne hos de 3 øvrige kandidater til holdet, og formen blev bedre og bedre. Så vi endte faktisk med at have 7 kvalificerede løbere, hvoraf den ene altså måtte nøjes med at være reserve.

Da startlisten til ECCC kom, kunne vi se at Bursa og Castillon stillede med meget stærke hold, mens sidste års vinder Fenerbache lignede det hold vi skulle slå for at komme på podiet. Kaunas fra Litauen stillede med 2 løbere, som havde gjort det godt ved EM Cross, så dem måtte vi også holde øje med.
Individuelt var Anna klar favorit og for Louise kunne det formentlig blive til alt mellem nr. 2 og nr. 7. Erfaringen viser dog at man aldrig må undervurdere de tyrkiske hold, som ofte har "ukendte" løbere, som kommer helt til tops. Resten af vores piger håbende vi kunne klare placeringer mellem nr. 15 og nr. 30.
I selve løbet gik det næsten fuldstændigt, som vi havde håbet på. Anna blev i feltet i starten, men kunne tidligt trække fra og sikrede sig en klar sejr. Louise løb klogt og med stor fight, og var rigtigt tæt på også at komme på podiet, men sluttede som nr. 4. De fire øvrige piger kom med placeringer som nr. 19, 20, 22 og 23 i mål tættere på hinanden end vi havde forventet. Det skyldes at de to urutinerede løbere, Sarah Bruun og Augusta Grønberg, løb helt fantastisk.
Og det lykkes for holdet at vinde bronzemedaljen. Lidt overraskende var det spanske Castalion vi besejrede. Vi manglede ikke meget i også at slå Fenerbache.
Denne triumf er Kersti og jeg særligt stolte af, fordi det lykkes at skabe et stærkt hold med et urtoligt sammenhold, selvom der har været masser af udfordringer undervejs. Vi har besluttet at vi deltager i ECCC for seniorkvinder næste år. Konkurrencen for senior en MEGET hårdere. Så lige nu kunne det se ret svært ud, at stille med et hold som kan klare sig. Men nu har vi vist hvor meget vi kan udvikle på et år, så vi er meget optimistiske.

Træning uge 4 og 5

I den sidste uge i januar kom jeg op på 50 km. Jeg løb hårdt på 10x500m om tirsdagen og ved DM lang Cross om lørdagen.
De 2 belastninger var mere end mine baglår kunne klare, så i den første uge af februar måtte jeg lægge en del pause ind. Jeg fik dog løbet løbet 5 gange på ugen - 40 km i alt - og cyklede med på MTB om onsdagen, hvor juniorpigerne lavede det sidste hårde træningspas før ECCC. Det var kun på den lange rejsedag om fredagen at jeg og pigerne holdt helt fri.

European Champion Clubs Cup Cross Country

Om få timer ringer vækkeuret og så er der afgang til Kastamonu i Tyrkiet. Som landshold lavede Danmark et super flot resultat for 8 uger siden ved EM. 2014 var første år DK stillede med juniorpige hold til EM og i 2015 fik vi medalje. Det har været en vild rejse at være med på.
Det var naturligvis afgørende at Anna Emilie Møller dukkede op som løber i 2014 og at Louise Rode udviklende sig så flot fra debutten på landsholdet i 2013.
Nu gælder det Europa Cup for klubhold. Danmark har ikke tidligere haft et klubhold, som kunne tage afsted som en af favoritterne til en plads på podiet. Det gør vi.
Vi har meldt ud at målsætningen er en top 5. Det tror jeg nemlig vi kan klare selvom en af pigerne falder fra pga. sygdom (dog ikke hvis det er Anna eller Louise). Men hvis alle er friske på startstregen, kan vi nå langt. Det spanske hold er meget stærkt og bredt. Det bliver svært at slå dem. Og de 2 tyrkiske hold plejer at slutte helt i toppen (de kan have 2 hold med, fordi de vandt sidste år). Og tyrkerne plejer at dominere. Så vi ved det også bliver svært med dem.  
Da jeg lavede oplægget til Louises og min optræden i går på Mungo Park, gik det op for mig, at vi ingen fiaskoer har haft. Alle de mål vi satte os har vi nået eller overgået. Ved EM var jeg ikke nervøs for om vi ville lykkes og få succes. Det føltes bare helt naturligt at det ville ske.
Jeg mere spændt nu. Forskellen er helt sikkert at her er hver enkelt løber en af vores egne, og vi er meget afhængige af at alle præsterer det bedste de kan.
Men nu må jeg tage mig sammen. Det ved jeg jo at de kommer til at gøre :-) Her er et billede fra den sidste hårde træningen inden afgang:

Her er et billede af det spanske hold som blev nr. 3 sidste år, og igen stiller med næsten samme hold:

Udgivelsen af "Allerød i Glimt 2015"

Allerød Nyt spurgte om jeg ville komme og fortælle om Blovstrød Løvernes succes sidste år. Det var et fedt arrangement på vores lokale teater "Mungo Park". Da man ikke kunne vise billeder eller peppe det op på andre måder tænkte jeg, at jeg måtte have en af pigerne med, så vi kunne gøre det lidt levende på den måde.

Louise Rode ville rigtigt gerne hjælpe. Hun var fantastisk og overtog scenen meget mere end jeg havde troede hun kunne.

DM over al forventning

DM Cross weekenden i Esbjerg blev resultatmæssigt og socialt en kæmpe succes. Det største resultat var DIF guld i holdløb på den lange cross for seniorkvinder, og den deraf følgende Europa Cup kvalifikation. Men pga. Maja Alms afbud for AGF gik det næsten lidt for nemt. Så præstationen om søndagen hvor vi vandt Stafetløbet uden Lea på holdet, var næsten endnu mere imponerende. Det var ihvertfald et flot og spændende løb. Hele vores trup var i perfekt harmoni og løberne bakker hinanden rigtigt godt op. Jeg er super glad for at være en del af det.
Jeg løb selv med på den lange cross. Jeg var over 40 min om det, selvom det vel egentlig gik ok for en gammel mand som ikke kan træne ret meget. Søndag havde vi ikke hold, så jeg trak mig fra at løbe pga. ømme baglår og fordi jeg hellere ville hjælpe holdene og gør klar til præmieoverrækkelse.

Esbjerg fortjener som arrangører ros for deres indsats med info, rute og god speakning.
Der er dog flere ting ved Cross Challenge og DM arrangementerne jeg kunne tænke mig blev bedre. Dels er vores regler og aldersklasser nok for indviklede. Startlister og resultatlister er svære for Sportstiming at lave korrekt og overskueligt.
Og det gik helt galt med medaljeuddelingen. Søndag morgen blev jeg spurgt om jeg kunne stå for det. Det viste sig ikke at være så fedt, for vi havde kun de medaljer vi skulle bruge til ungdommen.

Om lørdagen var Thijs ikke enig i afgørelsen om sølv og bronze. Det er en dum situation. Jeg ved hvor smerteligt det er når nogen føler sig uretfærdigt dømt i kamp om medaljer.
Man kan kritisere manglende målstreg og målfoto. Og de ting bør være i orden. Men nu hvor de ikke var det - og det er de faktisk aldrig, fordi der meget sjældent er problemer - så er det ikke rimeligt at begynde at angribe alle mulige tekniske ting, som jeg har set på facebook. Det foregik som det plejede. Hvis man er utilfreds med det, kunne man have reageret for længe siden. Sandheden er jo at det er svært at få nogen til at tage ansvar og yde en indsats. Fra selve DAF kommer Niels Kim, mens der ingen ansatte stilles til rådighed.