onsdag den 29. juni 2011

Så er der afgang til La Marmotte. På lørdag går det løs ved 7-tiden. Vejret skulle blive godt. Tørt (hvis man kan stole på det i bjergene) og langt fra så varmt som sidste år. Jeg kan nu ellers godt lide varme. Jeg kører nok kun nogle småture de næste dage, og bruger resten af tiden på hvile. Næste opdatering bliver på søndag aften.

tirsdag den 28. juni 2011

Mandag løb jeg en langsom morgentur i Vejle på 8 km.
Da vi kom hjem til Allerød om aftenen cyklede jeg 40 km med 30,5 i snit. Jeg forsøgte at komme i gang med bakkespurter på Åsebakken, men jeg syrede til i lårene med det samme.

Tirsdag var jeg træner ved vores intervaltræning i skoven. Vi var 9 til træning. Der blev løbet stærkt. Især af Søren, Thomas, Christoffer og Lea. Jeg løb måske lidt for meget, men jeg nød at det endelig kørte. Uden at det var hårdt løb jeg 5x1,33 km med 4.44 i snit. Dvs. 3.33 pr. km. I alt 14 km. Efterfølgende massage :-)

Uge 25

Jeg må støtte mig til min træningsdagbog for at overbevise mig selv om at jeg er i godt form. For det føles ikke sådan. Jeg havde det på samme måde på samme tid sidste år. Måske er det græspollen, som gør at kroppen ikke har overskud til at restituere. Lørdag løb jeg dog et okay pas i Kolding med intervaller rundt om Marienlundsøen. Der er 14xx meter rundt. Mange af 80er Kolding-løberne har næsten samme "PR" på 1500m som på en omgang om søen. Mit bedst pas nogenside er 3 stk på 4:23 i snit. Nu løb jeg 4:51 i snit, og det har jeg ikke gjort ret meget hurtigere de sidste år. Søndag løb jeg 5,5 km i Vejleådal for at hente bilen, da vi totalt havde undervurderet den gåtur vi var kommet ud på. Ugen gav i alt 28 km løb og 120 km cykling. I alt 59 point.

fredag den 24. juni 2011

Nu skal alle kræfter sættes ind på at bliver så frisk som muligt. Jeg holdt fri i går og i dag træner jeg heller ikke. I weekenden bliver det kun til et par løbeture.

onsdag den 22. juni 2011

Kørte 5. afdeling af Sommercuppen i aften. Det gik fint på en stille og rolig måde. Tempoet var for højt i starten til at prøve noget, og midtvejs kørte min klubkammeret Bjarne Ajander solo, og dermed var det slut med at prøve noget. I spurten overvejede jeg at trække mig, for ikke at risikere styrt, men jeg valgte at køre med, og placerede mig lige i den bedste halvdel. Bjarne holdt hjem med et pænt forspring. Jeg fik i alt 120 km på 3t27min.

tirsdag den 21. juni 2011

Mandag blev det til en hyggedag, hvor jeg ikke trænede. Men jeg kunne mærke, at friskheden er på vej tilbage i benene. Jeg købte nye dæk (Ultremo ZX) og slager til Marmotten, og min søde kone gav mig en ny hjelm (Giro Prolight)

Tirsdag var der Baneturnering på Østerbro. Virkeligt fedt. Jeg løb selv 3000m på 9.42.47. Det er næsten 1 minut fra min PR. Men i stedet for egen succes, er det lige så super at opleve alle de unge dygtige løbere som laver så flotte resultater! Kig gerne forbi http://www.blovstrod-loverne.dk/news.php

søndag den 19. juni 2011

Uge 24

I dag fyldte jeg så 43 år. Hm - ikke noget der rykker :-)
Jeg ville gerne have trænet rigtigt meget i denne uge (over 600 km på cykel). Men det går ikke når jeg også løber interval og baneløb. Trætheden i benene byggede sig op dag for dag. Jeg valgte derfor at holde lidt fri fredag-lørdag og nåede "kun" 450 km cykling og 45 min løb. I alt 180 point.
Lørdag var jeg med som træner ved Østdanske ungdomsmesterskaber, og jeg fik kun 6 km jog sammen med deres opvarmning.

Søndag kørte jeg Roskilde fjord rundt med Ajander. Det blev 126 km med 29,2 km/t i snit til mig. Det er ikke en fornøjelse at cykle i øjeblikket. Jeg håber snart at bøtten vender.

fredag den 17. juni 2011

Jeg skulle have været til Hallandsåsen i dag, men min cykel blev ikke færdig ved smeden til tiden. Men måske er det også bedst at jeg dropper det i år. Benene er ret trætte, og jeg vil gerne snart begynde at føle mig flyvende. Jeg joggede 13,5 km hjem fra Hillerød i dag. Ingen cykling.

torsdag den 16. juni 2011

God rulletur hjem fra arbejde med en lun vind i ryggen. 40 km med 30,0 i snit.

Her til aften havde vi banestævne for hele klubben. Der var mange gode begynder børn, og mange flotte resultater. Og det var skægt at se Martin og Kaspers duel på 400m med 53.9 til begge. Jeg fik en 1500m på 4.48.3 (cykelben løber ikke så godt) og en hygge 3000m på 10.49.9. I alt 13 km / 55 min

onsdag den 15. juni 2011

Lidt en øv-tur. Vejrudsigten med svag vind passede ikke, og jeg måtte vende om for at få en rigtig vandjakke på. Jeg nåede at blive godt kold, og følte mig ikke så oplagt, så de planlagte 80 km blev til 61 km, og snittet var kun 28,8 km/t.

tirsdag den 14. juni 2011

En tur ud i modvinden og hjem i medvinden. 61 km med 29,4 km/t i snit.

Fællestræning i klubben. Vi var ikke så mange, da O-løberne nok har haft en hård pinse. Terp begynder at vise rigtigt gode takter, og Morten Hall løb sin bedste serie i år. Jeg fik 4x1 km med 3.27 i snit. 12,5 km i alt.

mandag den 13. juni 2011

Den sidste lange tur skulle jo i hus, og jeg ville køre den alene i år, for at gøre den ekstra hård. Jeg rullede ud til "Tyren". Tyren er 11,5 km lang og har ca. 100 højdemeter pr. omgang. Da jeg startede var planen at køre mindst 7 omgange. Da jeg nåede dertil besluttede jeg mig for at køre 10 omgange og senere valgte jeg at fortsætte til jeg havde 12 omgange i hus. Tempoet var jævnt med 21:28 i snit pr. omgang på de første 11 omgange. På den sidste runde gav jeg lidt mere gas og kørte 20:40. Så det blev altså til 138 km enkeltstart (ca. 1200mh) med et snit på 32,2 km/t. Med opvarmning og afrul, kom jeg op på 162 km i alt. Godt tilfreds :-)

Uge 23

Det skulle jo være en pause-uge og jeg sluttede også med en fridag i går. Det var også absolut nødvendigt med pause. Jeg føler mig stadig ikke helt frisk. 45 km løb blev det til og 105 km på cyklen. Ialt 77 point. SuperBestløbet klarede jeg 1:25 hurtigere end sidste år. Måske siger det noget om formen?
I de næste 10-12 dage vil jeg forsøge at få plads til nogle hårde cykelpas med god pause i mellem. En lang tur, en tur på Hallandsåsen, en tempotur og en tur med bakkespurter. Og så skal jeg lige trimmes lidt. Jeg ligger et kilo over vægten på samme tid sidste år.

lørdag den 11. juni 2011

Fredag-lørdag har været nogle travle dage hvor jeg var med på 7As hyttetur (med min søn Joachim), på arbejde, på hyttetur igen, til SuperBestløbet, og nu på arbejde igen til i morgen hvor turen så går til BonBon-Land. Fredag holdt jeg træningsfri. I dag løb jeg 7 km opvarmning (hvor jeg bl.a. hjalp Jonas Gram til sejr i hans første løb), og herefter var det 10 km løb på 35.25, hvor jeg blev nr. 2. Der var ikke tid til afjog, for jeg cyklede direkte på arbejde. I alt altså 17 km / 66 min og 37 km cykling med 30,0 km/t i snit.

torsdag den 9. juni 2011

Endnu en rolig dag, hvor jeg cyklede 20 til og fra træning og løb 9 km med de unge ved fællestræningen.
Jeg meldte fra til 3000m i dag og Sommercup torsdag, for at blive frisk igen. Jeg var til Baneturnering i Hvidovre som support for de unge. Der blev virkeligt løbet godt. Det er fedt igen at opleve, at dem som har trænet godt får gode resultater. Simpelt og fair system :-) Jeg cyklede 40 km med 29,0 i snit og løb 9 km på 38:30.

tirsdag den 7. juni 2011

Der kommer til at gå nogle dage før jeg er klar til mere træning. Både mandag og tirsdag har jeg nøjes med 20 min cykling og 20 min løb.

mandag den 6. juni 2011

Uge 22 - 580 km på cykel

Jeg nåede ikke helt op på 600 km i sidste uge, fordi jeg måtte holde lidt igen i torsdags. Men 580 km i sadlen (over 20 timer) og 50 km i løbeskoene er den sejeste uge jeg nogenside har haft. Løbeturene er uden intensitet, men på cyklen har det været hårdt nok. Fakta for uge 22:
Løb 50 km / 3t40 min
Cykel 580 km / 20t34min = 185 point.
For første gang kommer jeg over 200 point på en uge med de 235 point. Og de 24 timers træning er langt langt mere end tidligere. Nu forstår jeg bedre at jeg fik "duracell-prisen" i Harzen :-)
26 dage til Marmotten!

Cykeltur i Harzen

Er hjemme igen efter 4 dejlige dage med drengene fra ACK i bakkerne i Harzen. Fantastisk godt cykelterræn og godt selskab. Vi var en stor "gruppe 1" (de hurtige) på 16 mand, og under Gordons ledelse gik det perfekt. Alle klarede sig imponerende godt, så spedningen på bakkerne ikke blev for stor.
Hver morgen løb jeg en lille tur i de fantastiske skove, inden vi skulle på landevejen. Jeg var mega træt den første dag på cyklen. Jeg havde sat nye bremseklodser på, og jeg troede seriøs at de hang på fælgen. Jeg kunne slet ikke komme i gang, og blev absolut sidst på den første stigning. Men herefter gik det bedre og bedre tur for tur, og jeg fandt min plads i hierarkiet som nr. 4-6 på bakkerne. Ajander, Gordon og Claus Ravn var for seje hver gang det gik opad. Jeg har ikke det ekstra overskud - endnu!
Torsdag:  98 km / 3t20min. Morgenløb 9 km/39:30
Fredag:   145 km / 5t20min. Morgenløb 9 km/38:30
Lørdag:   143 km / 5t14min. Morgenløb 7 km/33:30
Søndag:   75 km / 3t06 min.  Morgenløb 7 km/32:30
Søndag nåede vi lige Brocken/Bloksbjerg (1142moh) og Wurmberg (971moh), inden vi hastede ind i bussen.

onsdag den 1. juni 2011

Så er der pakket og cyklen er gjort klar til 3½ dag i bakkerne i Harzen. Jeg har lige løbet 9 km/38:30, og er godt nok lidt kvæstet. Ikke den bedste optakt til en træningslejr, men mon ikke jeg kommer mig til i morgen.
Mandag var jeg kun ude på 18 km/40 min cykling, for at give benene en chance for at komme sig. Jeg hentede det nye lækre ACK cykeltøj, og var forbi Martin og Steffens træning på banen.

Tirsdag formiddag løb jeg 9 km/38min i skoven.

Tirsdag aften var der Sommercup på Tyren ved Ganløse. Jeg havde oprindelig tænkt mig at satse på denne runde, da den har gode bakker. Men pga. den gode hårde træning på det sidste, burde jeg logisk set ikke være frisk nok. Det gik godt nok alligevel. Men efter en halv time væltede det ned med regn og det blev koldt, så det var fint nok "bare" at køre med feltet hjem. Sidste år blev jeg sat af halvvejs, som formen er meget bedre nu. Den gamle marathonløber, Bjarne Ajander, fik en flot 3. plads. Det må også snart være min tur til at prøve et udbrud. SommerCuppen var på 80 km med 37,8 km/t i snit. I alt 100 km /2t54min.