lørdag den 31. maj 2014

Nye hjul og gode minder

Fredag kørte jeg 30 min spinning, bare lige for at bevæge benene.
Mit bagnav kunne ikke repareres til en rimelig pris og det kunne slet ikke nåes inden lukketid lørdag. Min cykel er ret high end - bortset fra hjulene - så på en måde var det ikke så slemt at skulle købe nyt hjulsæt. Man siger nemlig at hjulene (efter rammen), er det vigtigst for en hurtig cykel.
Da jeg var på arbejde blev det en handel over telefonen, hvor jeg checkede hjulene på nettet. Valget blev Spinergy Xaero Lite som koster det samme som 5 par gode løbesko.

Lørdag var jeg også på job, så min søde konen Miriam måtte hente min cykel, da den var færdig. Om eftermiddagen parkerede jeg på Amager og løb til Christianborg for at hente startnummer til Gran Fondo. Jeg blev helt rørt da jeg igen var på slotspladsen. Sikke mange gode minder jeg har fra VM Halv for 2 måneder siden.
Jeg løb 6 km i alt og dag jeg kom hjem tog jeg straks en testtur på 22 km på de nye hjul. De har sorte fælge, hvid skrift og hvide eger og matcher min sort/hvide Giant perfekt, og de virker rigtigt gode at køre på.

Det er åbenbart sådan, at carboncykler kan lave mange mærkelige lyde. Efter 2 år med en dræbende irriterende skrattelyd og på det seneste voldsomme lyde fra bagnavet håber jeg det igen bliver en rolig nydelse at cykle.    

torsdag den 29. maj 2014

Dejlige dage i sommerhuset

Sommeren er i gang og vi har haft et par gode dage i sommerhuset i Rågeleje.
Onsdag løb jeg 11 km med Permin. Hans forældre har sommerhus lige rundt om hjørnet.
Torsdag cyklede jeg en tur på MTB. Min racer er nemlig til reperation af bagnav - jeg håber den bliver fikset og klar til Gran Fondo. Jeg fik kørt den del af GF ruten, som jeg ikke kendte. Det var godt at få prøvet de smale veje som venter mellem Mårum og Dronningmølle. 2t20min blev det til.

tirsdag den 27. maj 2014

Sommercup

Mandag trillede det fint på cyklen. Jeg kørte 49 km på 90 min (32,6 km/t)

Tirsdag var der Sommercup som min klub ACK var vært for. Det var på en rute uden stigninger, men til gengæld er der nogle steder det går stærkt når vinden er som i aften. Det var dejligt at komme over 60 km/t igen på nogenlunde flad vej, men desværre er det lige netop sådan nogle steder jeg får problemer. Men jeg overlevede og havde endda et lille udbrudsforsøg 8 km fra mål. I spurten havde jeg ikke en chance, da det netop var der hvor farten var super høj, så jeg fik en placering midt i feltet som nr. 30. Vi kørte de 66 km med ca 38,0 km/t. I alt fik jeg 102 km på 3 timer.

mandag den 26. maj 2014

Uge 21

Fredag løb jeg 6 km på 26 min og cyklede 51,5 km på 98 min (31,5 km/t)

Lørdag løb jeg 8 km på 35 min. Jeg fik ret ondt i knæet bagefter og sprang cykelturen over.

Søndag holdt vi den fedeste konfirmation for vores yngste søn David.

Så ugen gav kun 25 km løb og lige godt 120 km cykling, så kun 61 point i alt.

torsdag den 22. maj 2014

Jeg holdt helt fri mandag og tirsdag for at komme til kræfter igen.

Onsdag joggede jeg 5 km og cyklede 30 km.

Torsdag cyklede jeg 40 km og løb 6 km på 25 min.

Der var Allerød Stafetten i aften. Det ser ud til at være gået godt.
Jeg var på arbejde :-(

søndag den 18. maj 2014

Uge 20

Jeg fik løbet 48 km - endda med intensitet både mandag og torsdag. Jeg nåede 318 cykel-km, men det var lidt specielt, at det hele blev kørt fredag-lørdag-søndag. Cyklingen gav 92 point, så samlet på ugen blev det til 140 point.

Skjoldnæsholmløbet

Puh ha sikke en hård dag på kontoret. Jeg fik en rigtig lærestreg. Jeg stillede op med syre i lårene, og fik smæk lige fra starten af. Allerede efter 3 km måtte jeg slippe de bedste i min startgruppe. Min kollega Erik kom flot med og holdt til mål med 39,1 km/t i snit (hvis ruten kun er 141,5 km, som min GPS sagde. Er den 145 km havde han over 40 km/t i snit).
Efter nogle km fik vi etableret en gruppe på ca. 15 mand og vi kørte et tempo som passede mig fint. Efter 52 km blev vi indhentet af de stærkeste fra den gruppe som var starte 3 min efter os. Det pressede farten op, og flere gange var jeg lige ved at blive sat. Da vi kom ud til 95 km døede min lår fuldstædigt og jeg kunne ikke følge med mere. På det tidspunkt havde vi 35,7 km/t i snit. Resten af vejen hjem kørte jeg alene med kun godt 29 km/t i snit. Der var helt udsolgt. Dagens dosis blev 145 km på 4t20 min.

lørdag den 17. maj 2014

Fredag cyklede jeg en god tur med Hartlev- brødrene, Christian Jørn og deres ven Jakob. Efter nogle dages pause havde jeg rigtigt gode ben. Drengene kørte 50 km og sluttede så med is hos Madsens. Jeg skulle køre lidt mere, og efter 60 km kom jeg til Høsterkøbbakken (Åsebakken). Jeg kørte de 500m stigning 12 gange med fuld indsats. Det gav en del syre i lårene. Jeg fik i alt 90 km på 3t03min.

Lørdag joinede jeg Gran Fondo ruten ved Allerød og kørte de følgende 28 km af ruten, skar så en genvej og kørte de sidste 19 km af ruten til målet på Strandvejen. I alt fik jeg 83 km på 2t50 min.
Om aftenen joggede jeg 4,5 km fordi vejret var så godt, og jeg alligevel skulle en ekstra gang i bad efter en eftermiddag med havearbejde.

I morgen venter et hårdt cykleløb fra Roskilde. Jeg håber at benene ikke er helt brændt af.

fredag den 16. maj 2014

Onsdag var jeg sgu generelt bare træt - og det markante regnvejr gjorde ikke lysten til træningen større. Jeg var til møde om elitepakke med Løberen og Blovstrød Løvernes formand inden jeg kørte på nattevagt, hvor jeg møder kl. 16.00.

Torsdag skulle jeg først sove, og om eftermiddagen lavede jeg havearbejde med Miriam. Efter vi fik sommerhus halter det lidt med haven i Allerød, men den må vi hellere få sat skik på inden vi holder konfirmation næste søndag. Om aftenen var jeg til fællestræning i klubben. Vi løb par-stafetløb ved Gedemosen lige ved stadion. Vi løb 10 omgange på en rute som er ca.  570 km. Jeg løb lige under 2.00 pr. omgang og min makker, Sharif, løb lige under 1.45 pr. omgang. Jeg fik i alt 17,5 km på træningen.

tirsdag den 13. maj 2014

Mandag holdt Blovstrød Løverne et af sine interne stævner med 800m, 1500m og 3000m. Mine ben var pænt spændt op efter søndagens cykeltur, men jeg løb alligevel ok med 4.57.4 på 1500m og 10.39.0 (km tider 3.41-3.33-3.25) på 3000m. Det var gode forhold at løbe under og Philip T, Stephen og Karoline og sikkert mange flere kom hjem med PR. Jørn satte endda klubrekord på 3000m i M50 med 10.18.1. Mads Unger jagter min M45 klubrekord på 3000m. Han var 10 sekunder fra. Jeg håber han finder farten næste gang. Når jeg stiller cyklen på 2. prioritet, går jeg selv efter klubrekorden på 16.30 på 5000m.

Tirsdag løb vi fællestræningen på banen. 8x400m med 200m jog/2 min pause. Der blev løbet godt, selvom vinden og regnen gjorde det til en kold udfordring. Jeg løb ikke med på intervallerne.
Da jeg løb til og fra stadion både mandag og tirsdag fik jeg 26 km samlet på de 2 dage.

søndag den 11. maj 2014

Uge 19

Fredag holdt jeg fri

Lørdag cyklede jeg til Rågeleje via en god omvej, så det blev til 69 km.

Søndag cyklede jeg først 35 km fra Rågeleje til cykelløbet i Sigerslevøster. Efter de 78 km cykelløb, kørt jeg 22 km hjem til Allerød. Så det blev til 135 km.

Jeg fik kun løbet 20 km i denne uge, men jeg fik cyklet 392 km og scorer alt i alt 132 træningspoint.

På cyklepodiet!

Så fik jeg sgu også prøvet at vinde en præmie i et cykelløb. I forbindelse med ABC´s licensløb ved Strø-bakkerne blev der afviklet et motionsløb. Vi skulle køre 4 omgange á 19,5 km, hvilket var samme distance som f.eks. D-klassen, hvor min tidligere løve-klubkammerat Jakob David Jensen blev nr. 3. Vi var kun 12 mand til start i motionløbet. Vi kørte første omgang efter master-bil med 30 km/t for at holde lidt sammen på det. Der var 2 gutter som stak inden løbet var givet frit, og jeg tænkte at de ville indse fejlen og vente - men nej. Så jeg lavede et hårdt ryk og begyndte jagten sammen med de 2 andre som kom med. Den ene faldt dog hurtigt fra. Da vi nåede op, var vi altså 4 samlet og det var tydeligt, at den ene var os andre overlegen. Han havde kørt masser af licensløb, og var kun med i motionsløbet for at teste en skade. Da han rykkede i medvinden og farten var over 45 km/t kunne jeg ikke følge med. Det er ofte når farten bliver høj i medvind eller ned ad bakke at jeg ikke kan træde hårdt nok. Selvom der var 50 km tilbage af løbet, fortsatte jeg i mit eget tempo, og da de 2 andre senere blev sat af licensrytteren, indhentede jeg dem og satte dem på den næste bakke, så jeg kunne køre hjem som nr. 2. Jeg kørte de 50 km alene med 33,5 km/t i snit.

fredag den 9. maj 2014

Comeback til cykleverdenen

Onsdag var jeg alene hjemme med ungerne og trænede ikke.

Torsdag morgen løb jeg 8 km på 35 min.

Torsdag aften var jeg til Sommercup cykelløb nord for Esrum sø. Jeg kørte tidligere 2 sæsoner i gruppe 2, men efter 2 års løbspause (og generelt lavere niveau) kører jeg i gruppe 3. Vi skulle køre 74 km. Jeg kom for at få lidt løbserfaring og blive udfordret når feltet rykker op i fart. Det gik fint. Jeg kom med feltet hjem. Vi havde i snit 36,7 km/t hvilket vel er fint i ujævnt tempo og delvis regnvejr. Jeg havde ikke optimale betingelser i spurten, så nr. 18 af de 51 startende er jeg super tilfreds med.
I løbekonkurrencer får man altid brændt alt sit krudt af, men sådan er det ikke i cykling. Selvom man måske var tæt på at blive sat af i et ryk, kan man komme til målstregen med masser af kræfter i behold, fordi man hurtigt kommer sig igen og kun skal fyre den af når det giver mening. Meget anderledes sport.
Med opvarmning og afrul fik jeg i alt 102 km på 3:00 timer.

onsdag den 7. maj 2014

Mandag havde jeg et par gode cykelture til og fra arbejde. Om morgenen kørte jeg 43 km på 80 min og om eftermiddagen kørte jeg 43 km på 84 min.

Tirsdag løb jeg 12 km i forbindelse med fællestræningen. Intervalprogrammet på banen var 4 x (3x400m) men det løb jeg ikke med på. Der var igen mange. Der kom en ny talentfuld 16 års dreng. Kersti styrer det rigtigt godt.

mandag den 5. maj 2014

Uge 18

Inden vi rejste hjem fra Rhodos løb jeg en morgentur på 10 km på 45 min.

Det blev en rigtig god træningsuge med 35 km løb og 115 point for cyklingen, så altså 150 point i alt.

lørdag den 3. maj 2014

355 km på en fed cykel-ø

Fredag lavede vi om på planerne, og tog på dagstur til Lindos. Jeg løb 5 km om morgenen. Om aftenen kørte jeg 65 km / 2t24min i bjergene. Jeg kørte bl.a. på en hel ny vej, hvor jeg på 15 km kun mødte en bil - og så en masse rigtige bjerggeder.

Lørdag skulle jeg aflevere cyklen i Rhodos by. Jeg kørte 55 km gennem bjergene og herefter 50 km fladt langs kysten på den modsatte side af øen. 105 km i alt på 3t42min.

På ugen fik jeg 355 km / 12t48min i alt. Rhodos var en meget positiv oplevelse!

torsdag den 1. maj 2014

Endelig rask

Onsdag cyklede jeg 70 km på 2t32min over gode stigninger mellem Kolymbia hvor vi bor og Lindos. Det var ikke spor hårdt, for nu er jeg endelig blevet rask igen.
Jeg løb også 5 km.

Torsdag løb jeg 5 km om morgenen, og resten af dagen var vi på geocaching i bjergene. Det er en fed måde at komme unike steder, men ellers ikke havde fundet frem tid.
I morgen vil jeg køre langt på cyklen.