søndag den 20. september 2015

Planlægning af den kommende vintersæson

For løberne kan vinterhalvåret være lige så vigtigt som sommeren.

For Løvernes stærkeste løbere (Anna og Louise) venter der potentielt:

NM Cross kvalifikation - uge 43
NM Cross - uge 45
Stafet Cross - uge 46
EM Cross - uge 50
Klubcross - uge 1 (eller Edinburgh Cross for Anna)
DM lang Cross - uge 4
DM Stafet Cross - uge 4
Europa Cup Cross - uge 5
Senior-DM inde - uge 8
Ungdoms-DM inde - uge 9
DM 10 km - uge 10
DM kort Cross - uge 11

Læg dertil 5 weekend samlinger og 1 træningslejr i Talentudviklingen.
Det er klart at løberne må vælge noget fra - ikke mindst i uge 8-11.
Nu er det langt fra alle løbere som har så mange konkurrencer at forholde sig til, men hvis man er træner for en stor gruppe, som rummer løbere i alle aldre og på mange niveauer er det en kæmpe udfordring. Vi har nemlig også en anden gruppe af unge, som skal til 4 runder i Øst Cross, Øst inde, indestævner i Sverige for at kvalificere sig til DM, regional Talent-udvikling og meget mere.
Og så har vi også en god familie vi vil være sammen med.

Jeg har ikke overblikket over om andre klubber ligner vores. Måske kan man bedre kan dele det op på flere personer eller måske favner de enkelte trænere ikke så bredt som vi gør.
Men jeg tror udfordringen er nogenlunde den samme.
Det er svært at få det frivillige arbejde i fællesskabets interesse bemandet. Det er nok fordi folk har rigeligt med at få deres klub til at fungere.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar