tirsdag den 19. juni 2012

Uge 24

Ugen startede med øm lyske pga. mit 3000m forhindringsstunt og zombie-tilstand pga. græspollen. Men med en god indsats fredag, lørdag, søndag kom jeg op på 80 km løb og 2½ times cykling. Det var glimrende. Der var ikke intensitet på løbeturene, men jeg fik taget hul på at løbe længere ture, og det må være målet nu. DM halvmarathon 9 sept og Lindingöloppet d. 29 sept med 30 km terrænløb er målene.

Denne uge er startet med 56 km cykling mandag. Om aftenen lavede vi 100m og 400m med de unge løver. Der var godt nok mange. Torsdag i sidste uge lavede vi 800m og 3000m for hele klubben og der var 105 igennem. Imponerende.

I dag fyldte jeg så 44 år. Jeg startede med at løbe da jeg var 11 år, så det er efterhånden et langt løberliv :-)
Jeg løb roligt i dag. 7 km i 4:25 i morges og 8 km i 4:15 til aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar