torsdag den 29. januar 2015

Slut på træningslejren for mig

Onsdag kørte vi op til Mijas hvor Steffen Falch og Simon Jørn løb helt op til toppen af bjerget, mens Kristian Krog, Tine Broksø og Dorte Dahl løb lidt kortere. Dorte løb dog bagefter hele vejen ned til hotellet. Det var ca. 15 km ekstra med et drop på 550-600 hm. Christian Jørn, Christoffer Vienberg og jeg joggede bare en halv time ved Mijas by og slappede af i solen mens vi ventede på de andre. Sharif blev nede ved hotellet.
Om aftenen cyklede jeg 1t50 min, men havde ikke gode ben og gik lidt sukkerkold.

Torsdag løb vi 11-15 km langs strandpromenaden. Jeg fik 12 km hvor vi løb 4:10 på tilbagevejen.
Herefter cyklede jeg igen en tur i bjergene. Jeg havde det rigtigt godt. Det blev til 56 km på 2t10min.
Nu er jeg på vej hjem. De andre fortsætter dernede nogle dage.

I alt fik jeg 45 km løb og 6t20min på cyklen på de 4 dage. Det er jeg godt tilfreds med. Og benene er bedre end i mandags.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar