søndag den 12. juli 2015

Ferie

Nu venter en uges dejlig ferie, hvor vi bare skal slappe af i sommerhuset - og træne en masse :-)
Jeg vil prøve at træne efter lyst dag for dag, og så se i hvilken retning benene vil bære mig.

I den uge der lige er gået, har jeg trænet sådan:

Mandag havde jeg dårlige ben og tog en fridag.

Tirsdag cyklede jeg 33 km i jævnt tempo med 31,8 km/t i snit.

Onsdag havde jeg en hård vagt på jobbet og stod for stævnet om aftenen, så jeg trænede ikke.

Torsdag joggede jeg en 10 km tur med Karoline, Louise og Jørn T.

Fredag joggede jeg 6 km med dårlige ben.

Lørdag formiddag var benene gode og jeg fik en regulær løbetur på 10 km.
Om aftenen cyklede jeg 53 km i jævnt tempo med 31,8 km/t i snit.

Søndag formiddag skulle jeg egentlig bare rulle en tur, men jeg kom til at køre lidt ræs med en gut og tog selv nogle overraskende hårde føringer. 57 km med 32,5 km/t i snit.
Om aftenen løb jeg en rolig tur på 14 km med selveste Martin Permin.

I alt fik jeg 40 km løb og 40 point for cykling - så 80 point i alt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar