søndag den 16. januar 2011

Uge 2
Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg kan få tid til at træne ved siden af alt det andet jeg laver. Det er jo bare et spørgsmål om at ville det nok, prioritere sin tid og være effektiv.
I denne uge ville jeg det ikke nok. Jeg fik jogget 2x10 min i forbindelse med at jeg lavede crossrute onsdag+torsdag, men ellers trænede jeg ikke før i dag søndag. I morges kørte jeg 1 times forsigtig spinning + 10 min roning og om eftermiddagen løb jeg 20 min /4,5 km på bånd (uden smerter) og tog 40 min på elipsen.
Jeg var til undersøgelse hos Allerød Fysioterapi i torsdags. De konkluderede, at jeg har hævede senehæfter oven på foden. Jeg begynder med laserbehandling i morgen og er ellers på voltaren gel. De forventede at jeg kan løbe "normalt" om 2 uger.
I går holdt vi klubmesterskab i cross. Steffen træner ikke ret meget, men han løb alligevel en vild cross.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar