mandag den 12. september 2011

MotionDANMARK i Hillerød

Jeg fik samlet 10 klubkammerater og vi tog til Hillerød for at bakke op om DAFs satsning. På stadion var der gang i mange fede ting. Øv at vejret var så skidt, at man ikke rigtigt kunne nyde det. Men ros til DAF for ideen. Selve løbet var ikke en oplevelse. For mig er der noget komisk ved at man blander DAF-opmåling med smalle bakkede skovstier. Det er jo ligegyldigt om distancen passer, når man ikke kan løbe hurtig. Ca. 10 km er fair nok som angivelse af sådan en rute. Jeg løb første 5 km omgang på 18.55 og den næste på 18.33, så det blev til 37.28. Løverne vandt alle løb.
5 km K: Masha foran Dagmar (AAM) og Josefine B.
5 km M: Dødt hyggeløb mellem Permin og Viktor og Nicholas som nr. 4.
10 km K: Dorte foran Michelle.
10 km M: Kasper LH foran Jonas Brandsbjerg (Holbæk) og mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar