mandag den 16. juni 2014

NCC fredag

Fredag formiddag skulle vi køre 120 km, hvor de første 60 km var sociale og de sidste 60 km var frit ræs. Efter den knusende holdsejr, havde vi gode muligheder for at besætte pladserne 1-4 samlet, men vi vidste at både norske Sindre og Esben ville være svære at kontrollere og så havde de triahtleten Anders, som kunne spilles ud. Vi havde også en en mulig joker, så alt i alt var vi 8 ryttere ud af de 20 startende som kunne være med til at præge løbet.
Nordmændene kørte løbet taktisk klogt og udnyttede desuden klogt at spille os danskere ud mod hinanden, fordi vi hver for sig havde ambitioner om at vinde løbet samlet. Efter den afgørende stigning med 35 km tilbage sad jeg alene som nr. 6. Foran var et felt med 3 nordmænd og 2 danskere. Henrik som kørte i førertrøjen var bag mig. I stedet for at vente på Henrik og arbejde sammen med ham, forsøgte jeg alene at begrænse tidstabet til 2min25sek, for så ville jeg ende foran Henrik på den samlede 3 plads. Jeg indhentede den ene nordmand, da han var blevet sat på den sidste stigning, og kom i mål som nr. 5, men havde tabte 2min41sek over de 35 km. Mine kollegaer Thomas og Erik blev nr. 1 og 2 og jeg sluttede samlet som nr. 5. Det var virkeligt ærgerligt, at nordmændene tog røven på os - men sikke et fedt løb!  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar