lørdag den 14. juni 2014

Nordic Controllers Criterium onsdag-torsdag

Tidligt op og afsted onsdag morgen med varevognen fyldt med cykler. Vi var 3 som kørte mens de øvrige 6 kolleger fløj til Oslo.

Det var første år med NCC og det var desværre kun Oslo og København som havde store hold med. Til gengæld stillede begge hold med alle stærke rytter de kan mønstre.

Onsdag aften kørte vi en 3,8 km prolog i let bakket terræn. Jeg blev nr. 8 og var "kun" 23 sekunder efter tempomaskinen Sindre fra Oslo, og med tiden 5.37 var jeg over 40 km/t.

Torsdag formiddag kørte vi 84 km hyggetur med indlagt frokost pause på et utroligt smukt sted.

Torsdag aften skulle vi køre 38 km på 4 mands hold. Holdløb er meget stort i Norge, og vi forventede ikke at kunne matche nordmændene. Men holdt man summen af tiderne fra prologen for de 4 rytter fra København 1 op mod Oslo 1, var vi  3 sekunder bedre end Oslo, så måske var der muligheder? Vi kørte fantastisk! Jeg var svageste led i kæden og måtte sidde over en del, mens stærke Henrik, Thomas og Erik kørte en meget velsmurt kæde. Ruten gik langs fjorden, så der var en del vind og også en sjat små bakker ud over en markant stigning på 150 højdemeter. Vi holdt aftalerne og kommunikerede godt undervejs, så snittet blev så flot som 39,4 km/t på en svær rute. Vi slog Oslo med 2min52sek!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar