onsdag den 23. marts 2011

Hvad gik galt?
Jeg prøver naturligvis på at finde en forklaring på, hvorfor jeg fik ømme muskler efter kun 20 km i et relativt nemt tempo. Jeg er en stor fortaler for en ordentlig nedtrapning af træningen til marathon. 3 uger plejer jeg at bruge. Men denne gang, var jeg i så dårlig form, at jeg optrappede træningen indtil 10 dage før løbet. Det var en risiko jeg valgte at tage, og det gik altså galt. Jeg tror forklaringen på min muskelømhed er at musklerne ikke var kommet sig helt over den lange tur jeg løb 10 dage før Rom. Selvom musklerne var bløde og føltes friske, har der nok været mikroskader, som ikke var repareret endnu. Den forklaring giver mening for mig, og det giver mig håbet om at jeg kan løbe den næste Marathon uden at det samme sker igen :-)
På plus siden er, at jeg føler mig i god form og muskelømheden har faktisk være mindre i dagene efter end normalt. Sikkert fordi jeg ikke løb så stærkt i den anden halvdel.
Steffen kom forbi til morgenløbtur i dag. Jeg cyklende med. Det var hårdt at følge hans tempo!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar