lørdag den 28. juli 2012

Torsdag kunne jeg mærke, at det var en fejl, at jeg løb intervaller tirsdag hvor jeg ikke var klar til det. Så jeg joggede kun 5,5 km for at komme til kræfter.

Fredag startede med 10 km roligt løb. Om eftermiddagen svømmede jeg godt 20 min i havet. Det var sjovt at prøve, selvom det ikke var helt nemme betingelser med bølger. Om aftenen løb jeg 6 km i frisk tempo med 10 stigningsløb undervejs.

Lørdag var jeg i Hornbæk til 10 km løb. Vi var en fin gruppe de første 5 km som vi rundede i 18:20. Det var meget varmt og fugtigt og ifølge gps var hver km lang nok. På anden halvdel var vi kun 2 i front som på skift pressede hinanden. Det endte med en spurt, som jeg tabte. Modstanderen viste sig at være Morten Tjalve, som har vundet DM 3000m Forhindring 6 gange - senest i 2005 - så jeg forstår bedre at han ikke hoppede på mine små trix :-) Tiden blev 36.45.

3 kommentarer:

  1. Små trix..? Nåh, du mener som at få dig til at trække de sidste 1,5 km i modvinden inden spurten ;-)
    Men ellers tak for kampen. det mest imponerende var vel ellers at 3. pladsen blev løbet i hus med babyjogger!

    SvarSlet
  2. Selv tak, selvom der reelt ikke var så meget kamp. Du havde vist meget i tanken. Var det starten på et comeback?

    SvarSlet
  3. Det er nok at tage munden for fuld at kalde det et comeback at vinde Hornbækløbet, men efter et par års pause med børn osv. er jeg da så småt ved at få lidt rytme i træningen igen.
    Henning Hoffmann fra OA så resultatlisten og kunne fortælle, at jeg jo havde slået en gammel Odense-løber! Men jeg kan se det var et par år før jeg kom til klubben.

    SvarSlet