lørdag den 29. september 2012

Lidingöloppet

Vi fløj på familietur til Stockholm efter skole i torsdags. Jeg besøgte flyvelederne og supervisor og vi mødte Miriams gode kollega Camilla, fra det dansk-svenske samarbejde NUAC. Fredag var vi rundt til fods i det meste af Stockholm og brugte en del tid på Vasamuseet. Jeg løb ikke onsdag, torsdag og fredag, men alligevel ville ryggen ikke blive god. Nattesøvnen blev forstyrret af en brandalarm, så hele hotellet måtte ud på gaden i et kvarters tid, men heldigvis faldt vi hurtigt i søvn igen.
Løbet er en super oplevelse. Tag det bedste fra lysløjpen i Holte, Furesøen og E-løbet, så har man en ide. Altså op og ned hele tiden på lækre stier gennem flot natur. Pga. min dårlige ryg, måtte jeg bremse på alle nedløb, og det var nok det som gav øm lyske undervejs. Så det var av-av hele vejen og målet blev hurtigt "kun" at gennemføre. Jeg kunne ikke køre max på med fysikken, men så var det skønt at få testet psyken igennem. Ind mellem gik det nogenlunde, specielt der hvor familien heppede :-) De sidste 5 km gik det faktisk helt fint, og jeg tog omkring 25 pladser.
Jeg løb 2.01.17 på de 30 km og blev ca. nr 110 ud af de omkring 15000 deltagere i hovedløbet. Mads Jacobsen løb 1.54. I 2006 løb han 1.44 og blev han nr. 6 i løbet! Unge svenske Erik Seniorski løb 1.40 og var bedste løber med blege ben.

1 kommentar: