mandag den 18. januar 2016

Blovstrød Løvernes hold til Europa Cup Cross

Efter banesæsonen skulle vi til at kigge frem mod crossløbene, hvor Blovstrød Løvernes juniorpiger har en særlig udfordring. Vi skal til ECCC Cross i Kastamonu i Tyrkiet d. 5-8 februar.
Vi havde de 3 stærke piger som vandt DM Cross for hold og dermed kvalificerede os til ECCC. Og så havde vi 3 relativt nye løbepiger, som på det tidspunkt alle bøvlede med skader. Til ECCC tæller 4 løbere til holdet og man må have 6 løbere til start.
I samarbejde med Bagsværd AC aftalte vi at deres Sara Schou skiftede klub, så hun kunne få en stor international løbeoplevelse og forstærke holdet, så det var muligt at lave en stærk holdpræstation.
Der var altså nu 7 piger inde i billedet til de 6 pladser. Gennem oktober og november gik det den rigtige vej med træningen og skaderne, og i starten af december udtog vi den femte løber til holdet. For en uge siden skulle den sidste plads besættes.
Det har været et succesrigt udviklingsprojekt for os. Pigerne har været konkurrenter, men også super gode kammerater hele vejen igennem. Derfor er det en fantastisk glæde at vi til sidst fandt en mulighed for at få alle 7 piger med helt til målstregen i Kastamonu.
Blovstrød Løverne hold bliver:
Anna Emilie Møller
Louise Rode
Karoline Hardis
Sara Schou Kristensen
Sarah Bruun Nielsen
Augusta Grønberg
Freja Willerup Hansen (reserve)
Trænere: Kersti og jeg

Sparta deltager med hold for seniormænd. Det er et stærkt hold, hvor alle har løbet på landsholdet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar