mandag den 18. januar 2016

Vandreferie i Andalusien

Miriam og jeg fløj i torsdags til Malaga, og kørte 65 km nordvest på til et skønt område med søer og flotte bjerge. Vi brugte den første dag i og omkring fantastiske Ronda. Næste dag gik det meste af dagen med vandring i fascinerende El Torcal de Antequera.
I går var vi på en ret vild tur fra El Chorro i 240 meters højde. Først gik vi 5 km op gennem en skov til et plateau i ca. 700 moh. Herefter gik vi rundt om bjerget Huma, som ligner en kæmpe skaldet sten. Turen rundt om bjerget er ca. 9 km, og man går flere gange op og ned mellem 700 moh og 900 moh. Det sidste stykke ned mod skoven var ret krævende. Vi kom tæt forbi klippevægge hvor klatrene hang og hvor ørne og Leonado gribbene kredsede lige over vores hoveder.
I dag gik vi en tur gennem det flotteste bølgende landskab, hvor der bag hvert sving ventede en ny fantastisk udsigt.
I morgen skal vi gå Caminito del Rey som vi forventer bliver en helt særlig oplevelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar