La Marmotte

Så var det den store dag. Der var is på bilerne oppe i Alpe d´Huez (1850 moh), og her nede ved startstregen (720 moh) var der måske 6-8 grader. Så de første 3 timer blev rigtigt kolde. Og jeg gik også kold i benene da vi var halvt oppe af Glandon (det første bjerg - ca. 24 km med varierende stigningsprocenter). Jeg tabte ca. 10 min på de sidste 10 km, og var i dyb krise. Den "farlige" nedkørsel fra Glandon, hvor tiden neutraliseres, kørte jeg godt og kom ned på 27 min mod 30 min sidste år. Herefter er der ca. 25 km fladt hen til Telegraphe, og der kunne jeg lige hænge på en stor gruppe i et godt tempo. Jeg startede forsigtigt på Telegraphe (11,5 km med behagligt jævne stigningsprocenter), og jo tættere vi kom på toppen, jo bedre gik det, så der kom lidt optimisme tilbage. Mellem Telegraphe og Galibier er der en kort nedkørsel, og da vi skulle i gang med at køre opad igen, var benene igen døde. Jeg holdt mit eneste pitstop ved depotet ved 98 km, hvor man mangler 15 km af Galibier. De næste 7 km stiger ikke så meget, men alligevel havde jeg ikke noget at træde med. Men da vi begyndte på de sidste frygtede 8 km op til toppen i 2665 moh, fik jeg kæmpet mig ind i en rytme og begyndte at indhente folk. På toppen havde jeg 5t26min og var 11 min efter tiden fra sidste år. Derfor satsede jeg på en hurtig nedkørsel og brugte ikke tid på at tage vindvest på. Begge dele var en fejl. Jeg fumlede med gearskiftet, så jeg til sidste troede at min forskifter var ødelagt, og derfor kørte jeg på den lille klinge på de 46 km nedkørsel hen til foden af Alpe d`Huez, og havde ikke en chance for at sidde på hjul af de andre (senere faldt jeg dog ud af gearskiftefejlen skyldtes at jeg ikke fik ilt nok til hjernen - jeg skulle bare bruge den rigtige skifter). Og jeg frøs som en lille hund, så jeg måtte alligevel stoppe op for at tage vesten på. Det kostede 9 min i forhold til sidste år, så jeg var 20 min bagud inden de sidste 13 km og 21 hårnålesving op på Alpen. Dem kørte jeg tilgengæld godt (1.05.15 - 3 min hurtigere end sidst) og kom i mål på 7.51.46 (officielt 7.24.30, når nedkørslen er fratrukket). Det var 17 min langsommere end sidste år, hvilket jeg er rigtigt stolt af at have begrænset tabet til, på en dag hvor jeg ikke havde hverken ben eller hovedet med mig. Marmotten var igen en fantastisk oplevelse, selv om det ikke gik helt så godt som jeg havde håbet på. Og mine lidelser er nok intet i mod dem de store drenge Borris og Balle måtte igennem på deres tur rundt på 12t18 min. Respekt for at de gennemførte!