søndag den 11. maj 2014

På cyklepodiet!

Så fik jeg sgu også prøvet at vinde en præmie i et cykelløb. I forbindelse med ABC´s licensløb ved Strø-bakkerne blev der afviklet et motionsløb. Vi skulle køre 4 omgange á 19,5 km, hvilket var samme distance som f.eks. D-klassen, hvor min tidligere løve-klubkammerat Jakob David Jensen blev nr. 3. Vi var kun 12 mand til start i motionløbet. Vi kørte første omgang efter master-bil med 30 km/t for at holde lidt sammen på det. Der var 2 gutter som stak inden løbet var givet frit, og jeg tænkte at de ville indse fejlen og vente - men nej. Så jeg lavede et hårdt ryk og begyndte jagten sammen med de 2 andre som kom med. Den ene faldt dog hurtigt fra. Da vi nåede op, var vi altså 4 samlet og det var tydeligt, at den ene var os andre overlegen. Han havde kørt masser af licensløb, og var kun med i motionsløbet for at teste en skade. Da han rykkede i medvinden og farten var over 45 km/t kunne jeg ikke følge med. Det er ofte når farten bliver høj i medvind eller ned ad bakke at jeg ikke kan træde hårdt nok. Selvom der var 50 km tilbage af løbet, fortsatte jeg i mit eget tempo, og da de 2 andre senere blev sat af licensrytteren, indhentede jeg dem og satte dem på den næste bakke, så jeg kunne køre hjem som nr. 2. Jeg kørte de 50 km alene med 33,5 km/t i snit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar