søndag den 19. januar 2014

Club La Santa

Vi var 5 Blovstrød Løver på træningstur til La Santa. Det blev en super god tur. Vi svingede godt sammen, og inspirerede hinanden til at få trænet meget. Vi gik efter stor mængde og løb derfor ikke intervaller.
Stemningen på CLS er så fed, og de mange muligheder for sport holder virkelig en i gang.
Der var mange sportsfolk på CLS i den uge, så der var hele tiden nogen at snakke med og træne med. Vi løb meget med Jens Larsen (Trongårdens IF), Claus Poulsen (Århus 1900) og Morten Munkholm (Randers). Vi var også på cykeltur med duatleten Mads Münster Karlsen (AGF/Aalborg).
Jeg deltog også i et godt svømmekursus med Bo og Mette Jacobsen.
Derudover var U23 landholdet i cykling der også og på Trail Campen var der både gode løbere og fede personligheder som f.eks.holdt foredrag om VM i Adventurerace og Sirius patruljen.
Jonas Gram-Nielsen blev desværre skadet under den første løbetur og kunne ikke løbe hele ugen. Han var flittig med aguajog og coretræning.
Christian Jørn Hansen sugede rigtigt godt til sig og fik trænet store mængder. Han havde bl.a en dag med 10 km og 28 km løb.
Steffen Falch Larsen løb 150 km hvor han bl.a. løb en hurtig 5 km og et intervalpas på banen. Han fik også cyklet nogle gode ture og fik omkring 8 timers alternativ træning.
Kasper Laumann Hartlev kom helt op på 186 km løb og en masse alternativt træning.
Christian og Kasper deltog i et trailløb hvor man over 10 km løb 600 højdemeter fra stranden til bjergkammen.
Jeg løb selv 131 km, cyklede i 7,5 time og svømmede i 4 timer. Det gav i alt 233 point på ugen på CLS. Derudover spillede vi også padeltennis og fodbold og deltog i coretrænings timerne.
Vi fik også mange nye venskaber og lærte en masse af de andre atleter.
Alt i alt var det en fantastisk tur - jeg vil helt sikkert gerne afsted igen.

1 kommentar: