onsdag den 15. april 2015

Europa Cup Cross 2016

Som vindere af DM for hold på den lange cross, skal vores juniorpiger deltage i
ECCC Cross Country d. 7. februar 2016. I følge European Athletics foregår det i den tyrkiske by Kastamonu, som ligger ca. 100 km fra Sortehavskysten, ca. 200 km nord for Ankara og ca. 500 km øst for Istanbul. Byen ligger i ca. 900 meters højde.
I starten af februar er højeste dagstemperatur i gennemsnit 5 grader og om natten kommer den i gennemsnit ned på minus 4 grader. Tilsvarende for Allerød er 2 grader om dagen og minus 2 grader om natten.
Spartas piger var gode i 2015, hvor de flot blev nr. 6. Hvis vi kan holde vores DM vinder trio (Anna, Louise, Karoline) i topform og udvikle endnu flere stærke piger, kan vi måske gøre det bedre.
6 løbere må deltage hvoraf 4 tæller på holdet. Distancen er 4 km. Vi har sat en vejledende standard på 11.00 på 3000m og 19.00 på 5 km for at komme på holdet. Jeg tror på at 5-6 piger kan opfylde det, når vi endeligt skal udtage holdet.
Sparta har retten til at deltage med junior drenge og senior m+k

Ingen kommentarer:

Send en kommentar