onsdag den 15. april 2015

God stemning ved forårets fællesmøde

Tirsdag holdt vi fællesmøde for alle konkurrenceløbere fra 14 år. 30 løver deltog. Jeg styrede mødet og indledte med et kig tilbage på de super ambitiøse mål vi satte os for 3 år siden. Over halvdelen af dem er opfyldt. Vi har bl.a. vundet vinterturneringen, kvalificeret os til Europa Cup Cross, sat dansk rekord, deltaget ved NM, EM og VM. Vi har endnu ikke fået opfyldt at vinde individuelt senior DM, deltaget på baneatletiklandsholdet og ved OL. Men det kommer!
Vi fejrede successen i CrossChallenge og pigerne og kvinderne fik lækre blærerøvs T-shirts :-)
Så gennemgik vi de enkelte træningsdage og filosofien bag det samlede koncept. Jesper Borrisholt fra Allerød AM fortalte om mandagstræningen, som han står for og lidt om Marie Mørch´s træning.

Herefter talte vi om hvilke stævner vi prioriterer og løberne udfyldte skema med deres mål og sæsonplan.
Vi talte en del om Baneturneringen, hvor vi havde den luksus at mesteren bag den nye hjemmeside, Christian Jørn, kunne sprede ekstra information og banekærlighed ud over forsamlingen.

Vi aftalte at Dorte, Michelle og Christian J står for Team-tøj-pakken 2015 og at Steffen er skarp på træningslejr januar 2016.

Til sidste kom vi lige godt rundt om Europa Cup Cross Country 2016. Se herunder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar