En uge på Sicilien er ved at være slut. Jeg kan ikke være i Italien uden at blive charmeret af folks stil og venlighed og betaget af landets og byernes skønhed. Øen er jo berygtet for sin mafia, og derfor forventede vi generelt - som andre steder i syditalien - at man skulle passe mere på sine ting og på ikke at blive snydt for sine penge. Men det har vist sig at være en unødig bekymring. Vi har kun mødt venlige, hjælpsomme og ærlige mennesker. Det blev toppet da vi havde glemt en iPhone ved en frokost, og tjeneren løb os op langt nede ad gaden for at aflevere den.
Etna er facinerende og her på østkysten har vi også set flotte byer som Taormina, Syracusa og Noto, men ellers efterlader Sicilien ikke det samme storslåede indtryk som andre steder vi har været.
Desværre har hele familien ligget lavt i ydeevne pga. snot, ondt i halsen, hoste, hovedpine og lidt feber. Etnas top er i godt 3300m, og de fleste spændende ture ligger over 2500m, som ca. er snegrænsen i øjeblikket. For nogle syge stakler som os, var det for hårdt at tage op i kulden og højden. Vi fik dog gået en flot tur i ca. 1000m højde, det sted hvor det store udbrud i 1669 fandt sted.
I forhold til træningen var det heldigt, at jeg ikke var på toppen, for de steder vi har boet har det været svært at finde gode løbesteder. Jeg luntede 5 km tirsdag, torsdag og lørdag bare for at holde benene i gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar