søndag den 17. maj 2015

Nulstilling af selvtilliden


Gran Fondo blev ikke en god oplevelse. Det startede allerede med at jeg gav mig selv dårlige forudsætninger, da jeg måtte tilbage til bilen efter mine drikkedunke og derfor kom ind bagest blandt de 150-200 mand i startboxen.
Dermed startede en håbløs kamp for at komme frem i feltet, hvilket koster kræfter og er enormt stressende.
Og det blev ikke bedre af at ruten ikke havde nogle regulære stigninger til min fordel, men til gengæld nogle nedkørsler, hvor farten blev så høj, at jeg fik problemer med at holde hjul, og dermed tabte min position i feltet.
Efter 75 km indhentede vi en gruppe af langsommere ryttere fra startgruppen foran, og jeg var ikke skarp nok til at komme forbi dem, så da de lavede huller sad jeg for langt tilbage. Jeg prøvede at køre op alene, men efter 3 km måtte jeg opgive. Jeg indhentede dog endnu en gruppe af langsommere ryttere og kørte lidt med dem og andre smågrupper de næste 30 km. Med 45 km til mål kom M50+M55 feltet op bagfra (de var startet 10 min efter) og jeg kørte med dem indtil jeg må slippe på nedkørslen fra Esrum. Jeg kørte 62 km/t, men kunne alligevel ikke holde fast. De sidste 20 km var vi en blandet gruppe på 20 trætte ryttere som holdt sammen til målstregen, hvor mit eneste lyspunkt kom. Jeg vandt spurten :-)
Det er nogle imponerende gennemsnits hastigheder der opgives på resultatlisten. Der er beregnet på en rute som skulle være 3x56,5km=169,5 km. Men den første omgang var kortere. Jeg målte ruten til 167,0 km.

I alt på dagen 174 km på 4t43min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar