Min søde dejlige mor gik bort i torsdags. Hun fik for 8 mdr siden diagnosen "ALS", som er en sjælden nervecelle sygdom, hvor man gradvist mister evnen til at bruge sine muskler. Forud var der gået ca. 1 år, hvor vi vidste, at der var noget galt, men ikke hvad. Først faldt hun sammen i nakken, og kunne ikke holde sit hoved og der kom problemer med at synke og styre tungen. Så blev det svært at tale. Da hun ikke længere kunne spise fik hun sondemad, men hun var meget klar på, at hun ikke ville i respirator, så da lungemusklerne svigtede var det slut.
Sorgen som kommer nu bliver stor, men der er også stor lettelse over at hun slap for et langt forfærdeligt forløb, og at hun fik sit ønske om at blive og dø i eget hjem opfyldt.
Min far og den øvrige familie fortjener stor ros for at det var muligt.
Og det var så smukt da vi sang hende ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar