søndag den 22. maj 2011

GöteborgsVarvet

43.026 gennemførende løbere! Det er stort - men det virker ikke en snus større end andre løb med langt færre løbere. Det er bare så velarrangeret og hyggeligt. Ruten går over 2 broer med hårde stigninger og har et par bakker mere, så det er ikke en hurtig rute. Temperatur og vinden var gunstig, så der blev sat rekord på 1.09.04 af Joyce Chepkirui og på 1.00.52 af Albert Matebor (vinder i Verona feb. 2011 med 2.09.16). Feltet havde 14.29 og 28.21 som mellemtider! Henrik Them blev nr. 21 i en flot tid på 1.06.11 (efter 2.46/1 km og 30.34/10 km), og var bedste ikke-afrikaner. Lasse Storgaard var også stærkt løberne med 1.09.50.
Martin Permin viste igen sit talent for længere distancer og løb en supertid på 1.16.44. Min egen præstation var god til 10 km med 36.01 og 13 km med 46.58, men herefter gik/joggede jeg hjem, da benene døede totalt. Jeg er på vej i god form, men jeg nåede ikke at blive klar efter Grejsdalsløbet. Det snød mig, at jeg ville være mærket efter det så længe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar