lørdag den 11. oktober 2014

Sindsygt seje piger

Louise Rode spurgte for en måned siden, om hun kunne nå at løbe en 3000m, så hun kunne komme under 10 min. Egentlig var sæsonen slut, men da Anna Møller kom til klubben, begyndte jeg at se perspektiv i at lave et stævne mere. Min ide var at lave et heat med 3000m og 5000m løbet sammen, så de 2 piger kunne hjælpe hinanden de første 3000m. Da jeg fandt ud af at man godt kan sætte dansk rekord med en mandlig hare, lavede jeg en aftale med Steffen Falch. Drømmen var at han kunne trække Anna i 16.30 tempo på 5000m, hvormed 3000m ville blive passeret på 9.52-9.53. Louise skulle følge med og med en stærk sidste omgang kunne hun forhåbentligt komme under 9.50 på 3000m.

I dag skulle der så løbes stærkt. Solen var oppe, vinden var meget rolig og temperaturen perfekt. Og tidsplanen, hvor vi løb lige når motionisterne kom ind på stadion, virkede over alt forventning. Der var en super stemning med masser af interesse og hepning.
Og løbet gik fuldstændigt som jeg havde drømt om. Smukt arbejde af Steffen og pigerne gav Louise 9.48.35 og klubrekord og Anna 16.28.85 og dansk rekord. 
Simon Jørn var også super for Sharif, som fik årsbedste og der var PR til Lundgren, Maillet, Krog og muligvis nogle stykker mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar