torsdag den 31. januar 2013

Onsdag morgen:  Coretræning og 5 km/ 22min på bånd
Onsdag aften:      7 km jog i skoven med pandelampe

Torsdag morgen:  9 km/ 39min på bånd
Torsdag aften:      Jeg blev lidt gammel-øm efter tirsdagsintervallerne og droppede løbeturen, for ikke at blive mere øm før body-sds og løbetur med Steffen i morgen og 15 km søndag.

tirsdag den 29. januar 2013

Mandag var jeg til formiddagsspinning. Jeg fik ret ondt i venstre knæ, når jeg stod op, så jeg kørte timen færdig siddende. Det knæproblem har generet mig et stykke tid. Måske er det spinningen som er årsagen. Jeg er ikke øm når jeg løber. På fredag har jeg tid til et Body-sds tjek hos Mikael Kyneb :-)

Om aftenen havde jeg stadig lidt ondt og havde ikke lyst til at løbe. Så egentlig havde jeg droppet det, men da et møde i stævneudvalget sluttede overraskende tidligt løb jeg 11 km roligt kl. 20:30.

Tirsdag tog jeg en runde på 7 km på båndet inden morgenmad.
Vi var megamange til træning om aftenen. Kersti og hendes mange unge piger ser godt ud. De seje kvinder hygger sig og hjælper de unge drenge et niveau videre, og der er masser af energi i herregruppen, hvor Pär-Johan var stærkest, og hvor lille Jonas begynder at løbe som en mand. Vi løb 5, 6 el. 7x1km og pauserne er tilpasset, så vi bliver færdige på samme tid. Jeg havde lidt grød i lårene i starten, men kom over det på de 3 sidste, så mine tider blev 3.24-3.30-3.30-3.30-3.26-3.22-3.17. Pause ca. 1:35. Ikke imponerende, men sidste intervalsjov ligger godt ude i fortiden, så næste gang vil det gå meget bedre. 15 km i alt på træningen.  

søndag den 27. januar 2013

Uge 4

Sluttede træningsugen med at løbe til Birkerød for at hente bil og fortsatte ud på tur med Christian. Vi mødte Thomas Jensen og Michael Sørensen og fulgtes et pænt stykke med dem gennem terræn, hvor vi legede o-løbere, så derfor blev temposnittet ikke så højt. 24 km / 1time52min.

I alt kom jeg op på 114 km løb og 22 point for 2 timers spinning og 3 gange coretræning.
Der var ingen intensitetspas, men jeg er godt tilfreds alligevel, for jeg havde virkeligt ømme ben i starten af ugen.

lørdag den 26. januar 2013

Jeg kom til at lade mig inspirere af Steffens 30 km tur i Fuengirola, så jeg tog selv ud på sådan et raid. Jeg løb til klubben og fik 15 km i hold 2 tempo, da hold 1 og 2 løb sammen i dag. Vi løb en stor del på dårlige sneglatte små skovveje, så tempoet på 13 km af turen var kun på 5:00. Jeg var med på et enkelt ryk over 2 km hvor vi var lige under 4:00. De sidste 15 km løb jeg selv til/fra stadion med sløjfe og her var tempoet 4:35 => 4:10.
I alt altså 30 km på 2timer20min.

fredag den 25. januar 2013

Onsdag aften smuttede jeg en tur på 8 km på båndet (4:15 tempo), kørte en times spinning og baksede med coretræning.

Torsdag startede jeg med 8 km på bånd i 4:15 tempo. Om aftenen løb jeg 15 km i 4:30 tempo bortset fra et enkelt ryk på 1 km i 3:30.

Fredag morgen var som onsdag aften med 7 km bånd (4:15), spinning og core.

torsdag den 24. januar 2013

Træningslejr ved Malaga

Fredag rejste Steffen, Jonas, Kristian og jeg til Malaga og de næste dage kom der flere til, så vi i alt var 8 på turen. Jeg gik desværre ind i campen med et ømt knæ og lidt ondt i skinnebenet, så jeg fik ikke selv det store ud af dagene træningsmæssigt. Det er nogle dejlige mennesker at være sammen med, så turen var meget vellykket alligevel. Kasper og Jonas var lidt ramt af sygdom. De andre var helt på toppen, og især Kristian og Steffen fik trænet meget mere end de plejer.

Fredag var det lunt da vi løb en 10 km langs stranden.

Lørdag formiddag var det uvejr med voldsomt regnvejr, så vi løb kun 7 km.
Lørdag eftermiddag var vi på stadion, hvor Jonas, Kristian og Steffen løb gode intervaller. Jeg joggede rundt og fik 12 km i alt.

Søndag formiddag gav Dorte en udfordrende rundvisning i bjergene. Det var fedt at knokle opad, men jeg får altid ondt i lårene af at løbe nedad. I alt 15 km på 90 min.
Søndag aften løb vi endnu en tur langs stranden. Jeg fik 11 km.

Uge 3 bragte mig op på 112 km med 12 kvalitets km og 21 point for spinning og core.

Mandag havde jeg rigtigt ømme lår. Jeg joggede 7 km om formiddagen og 8 km om eftermiddagen. De andre løb en lækker intervaltræning på banen.

Tirsdag joggede jeg 7 km om formiddagen og så skulle jeg hjemad. Steffen "gik amok" med en 30 km morgentur og 12,2 km til aften.

torsdag den 17. januar 2013

Onsdag formiddag var jeg lidt træt, så det blev middag inden jeg løb 7,5 km / 33:30 min på bånd.
Om aftenen kørte jeg en times spinning, hvor jeg måtte slappe lidt af midtvejs for at undgå krampe.

Torsdag løb jeg 7 km tempoløb på 26:05 = 3:44 tempo. Jeg brugte BLL-testruten og passerede 5 km mærket på 18:38. 17 km / 71 min i alt.
Om aftenen lavede jeg coretræning og løb 5 km /22 min på bånd.

I morgen rejser jeg til Malaga med Steffen, Kristian Krog og Jonas Gram. Senere kommer Kasper Hartlev, Karina Sørenen, Dorte Dahl og Tine Broksø, så vi bliver op til 8 på den lille træningscamp. Jeg rejser hjem tirsdag. Da andre bliver lidt længere dernede.

tirsdag den 15. januar 2013

Det var en af de kolde aftener i dag med -7 da jeg løb hjemmefra og -9 da jeg kom tilbage. Det blev en rigtig god træning, hvor vi fandt et okay sted at løbe trods sneen. Pär-Johan Lif var med for første gang, og så godt løbende ud. Vi løb 6-5-4-3-2 min. Der var en kæmpe pige/ungdomsgruppe som løb 5-4-3-2-1 min med Kersti. Ifølge GPS løb jeg 3:40 tempo på 6 min og øgede tur for tur til 3:20 tempo på 2 min. I alt fik jeg 17,5 km på træningen.
Jeg sluttede dagen med en omgang coretræning og stræk.

I går startede jeg med en times spinning, hvor jeg - underligt nok - havde gode ben og kørte mig pænt ud.
Om aftenen løb jeg ned til stadion og fulgtes med hold 1 indtil vi kom forbi mit hus. 10 km blev det til.

mandag den 14. januar 2013

Uge 2

Det har været en dejlig uge, hvor jeg overraskende kunne øge mængden og løbe lidt tempo de fleste dage uden at blive øm og træt. Ballen er også fin. Det er ikke meget jeg mærker nu.

I alt 111 km løb hvoraf 20 km blev løbet mellem AT og MT. Og så lavede jeg 26 point ved alternativ træning (spinning, pilates og alm coretræning), så i alt en træningsindsats til 137 point.

AT (anaerob tærskel) vurderer jeg til at være omkring 3:35 i øjeblikket.
MT (marathon tempo) skal være 3:45-3:50 d. 19 maj, så jeg prøver at løbe en del km i det område. Efterhånden som det bliver nemmere, kan jeg løbe flere km i det tempo.
Både lørdag og søndag var jeg til indendørsstævne i Ballerup med de unge talenter. Jeg fik dog trænet fint alligevel.

Lørdag 24 km hvoraf de 16 km blev løbet med hold 1 i klubben. Vi lavede 2 ryk undervejs på ca. 1 km og 500m, hvor jeg blev sat af en velløbende Jørn T.

Søndag joggede jeg 7,5 km i Ballerup, og senere tog jeg 7,5 km på bånd inkl. 2x1,5 km i 3:40 tempo.
Oveni det lavede jeg en lille portion coretræning.


fredag den 11. januar 2013

Jeg er inde i en god periode, hvor jeg naturligvis er lidt træt, men har masser af lyst og ikke ømme ben,som jeg ofte får, når jeg øger træningen.

Torsdag løb vi en god time i skoven med pandelamper. Vi løb nogle ryk undervejs. Først 4 min, så 2x2 min og til sidst 8 min med 30/30 sek. Da jeg løb til og fra træning fik jeg 22 km i alt. Kasper træner rigtigt godt og har en god speed. Det var godt at se Christoffer tilbage efter en lang pause. Og hvor der der bare kommet mange unge løbere i gruppen. Det er fedt at se - og godt at der også er kommet nye trænere til.

Fredag startede med spinning. Det skulle have være lav-intenst, men så var der en ny instruktør, som fik mig lokket med på at give den gas, så det blev pænt hårdt. Efter spinning var jeg til pilates med Marianne Gram.
Om eftermiddagen løb jeg 7 km /31 min på bånd.

onsdag den 9. januar 2013

Fin træning i Tårnby sammen med Steffen. For ham var det ren jog.
Først 5,5 km hvor vi bl.a. løb på NM cross ruten. Så 6,0 km tempoløb i 3:43 - hvilket jeg er fint tilfreds med. Til sidste 3,5 km afjog. I alt 15 km på 60min.

tirsdag den 8. januar 2013

Jeg kan virkelig mærke hvor motiverende det er at have sat sig et mål. Nu får jeg træner 1-2 gange om dagen med stor lyst.

Mandag middag: 7 km / 30 min på bånd
Mandag aften:     10 min roning + 50 min spinning

Tirsdags morgen: 7 km / 30 min på bånd + en god gang coretræning
Tirsdag aften:       Klubtræning hvor vi var mange. Vi trænede på banen. Kersti lavede kort interval-program med dem som skal til Øst inde i weekenden. Jeg lavede 2000-1600-1200-800-400 med resten af gruppen. Det var fedt. Jeg løb 3:46 tempo i snit på de første 5600m, og 73,0 på den sidste 400m. Jeg holdt godt igen, for i morgen skal jeg løbe med Steffen, og det kræver gode ben :-)

søndag den 6. januar 2013

Uge 1

Fredag tog jeg i FW direkte fra nattevagt. Først 50 min spinning og så en time med pilates.
Senere på dagen løb jeg 7 km på bånd på 30 min.

Lørdag arrangerede jeg crossløb, og fik også selv løbet Lions Cross. Det blev kun til 2,5 km opvarmning og de 8 km konkurrence. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal mene om præstationen. Det positive er, at jeg næste kan løbe normalt, men jeg savner sgu lidt fart.

Søndag joggede jeg 15 km

I alt blev det til 90 km løb med 4 km tempo og 8 km konkurrence. Derudover kom der 24 point for det alternative i bogen.

torsdag den 3. januar 2013

Onsdag var en rolig dag.
Formiddag:   7 km på bånd i 4:30 og en god omgang coretræning
Eftermiddag: 1 times let spinning

Torsdag løb jeg 20 km i tempo 4:30 => 4:10

tirsdag den 1. januar 2013

Mål 2013

Jeg er rykket op i M45, og dermed har man som veteran chancen for at starte forfra og sætte nye "PR" i den nye aldersklasse. Og måske kan jeg også sætte nogle klubrekorder. Så noget godt er der ved at blive ældre :-)

Min balle-skade er stadig den store joker. Hvis jeg kommer til at træne normalt igen, er der naturligvis ingen grænser for optimismen, så nu lister jeg de drømme jeg har for 2013:

1) Copenhagen Marathon - at være i form så det er realistisk at løbe under 2:40

2) Udover at sætte klubrekord på marathon, vil jeg forsøge at slå så mange som muligt af dem fra 3000m til Halvmarathon. Det er 9.34.9 (Bjarne Edske) - 16.30.10 (Keld Johnsen) - 33.40 (Edske) og 1.15.12 (Edske). Især Kelds 5000m tænder mig. 10 km tiden på 33.40 er nok den sværeste.

3) Vinde et eller flere Veteran DM i M45. Vinde E-løbet i M45.

4) Være en god træner.

Mandag:  18 km med det meste i ca. 4:25, undtagen de 4 km hvor jeg løb 3:45 tempo.

Tirsdag:   13 km nytårstur i Rudeskov med Thomas Jensen og Kasper Hartlev.

2012

Det er jo tid til status over det sidste år. I alt løb jeg 3789 km = 72,5 km/uge i snit.
Derudover lavede jeg 632 point ved alternativ træning (primært spinning/cykling). Det svarer til 90 min hver uge. Så alt i alt en træningsindsats på 4521 km/point, hvilket er meget gennemsnitligt for hvad jeg har trænet de sidste 10 år.
Den totale mængde siger dog ikke nødvendigvis noget for hvor god form man havde. I 2008 havde jeg f.eks en lav mængde totalt, men fik alligevel løbet 2.32 på marathon, fordi træningen kørte godt i de 4 mdr. op til løbet.
2012 var et krise år for mig. Jeg har løbet langt de fleste km med smerte i ballen og ryggen. Så det har været svært at bevare lysten. Jeg har alvorligt overvejet at stoppe.
Men nu går det bedre - selvom det stadig ikke er helt godt - så jeg prøver at finde ny energi. Især skal jeg finde mere motivation for at være træner, hvis der skal komme noget godt ud af det.

Jeg nåede et par af mine mål i 2012, bl.a. en podieplads ved Helvede i Nord og jeg kom under 1.15 ved Powerrade.
At det kunne lade sig gøre på trods af balle-skaden giver en smule optimisme for 2013.