tirsdag den 29. januar 2013

Mandag var jeg til formiddagsspinning. Jeg fik ret ondt i venstre knæ, når jeg stod op, så jeg kørte timen færdig siddende. Det knæproblem har generet mig et stykke tid. Måske er det spinningen som er årsagen. Jeg er ikke øm når jeg løber. På fredag har jeg tid til et Body-sds tjek hos Mikael Kyneb :-)

Om aftenen havde jeg stadig lidt ondt og havde ikke lyst til at løbe. Så egentlig havde jeg droppet det, men da et møde i stævneudvalget sluttede overraskende tidligt løb jeg 11 km roligt kl. 20:30.

Tirsdag tog jeg en runde på 7 km på båndet inden morgenmad.
Vi var megamange til træning om aftenen. Kersti og hendes mange unge piger ser godt ud. De seje kvinder hygger sig og hjælper de unge drenge et niveau videre, og der er masser af energi i herregruppen, hvor Pär-Johan var stærkest, og hvor lille Jonas begynder at løbe som en mand. Vi løb 5, 6 el. 7x1km og pauserne er tilpasset, så vi bliver færdige på samme tid. Jeg havde lidt grød i lårene i starten, men kom over det på de 3 sidste, så mine tider blev 3.24-3.30-3.30-3.30-3.26-3.22-3.17. Pause ca. 1:35. Ikke imponerende, men sidste intervalsjov ligger godt ude i fortiden, så næste gang vil det gå meget bedre. 15 km i alt på træningen.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar