tirsdag den 1. januar 2013

2012

Det er jo tid til status over det sidste år. I alt løb jeg 3789 km = 72,5 km/uge i snit.
Derudover lavede jeg 632 point ved alternativ træning (primært spinning/cykling). Det svarer til 90 min hver uge. Så alt i alt en træningsindsats på 4521 km/point, hvilket er meget gennemsnitligt for hvad jeg har trænet de sidste 10 år.
Den totale mængde siger dog ikke nødvendigvis noget for hvor god form man havde. I 2008 havde jeg f.eks en lav mængde totalt, men fik alligevel løbet 2.32 på marathon, fordi træningen kørte godt i de 4 mdr. op til løbet.
2012 var et krise år for mig. Jeg har løbet langt de fleste km med smerte i ballen og ryggen. Så det har været svært at bevare lysten. Jeg har alvorligt overvejet at stoppe.
Men nu går det bedre - selvom det stadig ikke er helt godt - så jeg prøver at finde ny energi. Især skal jeg finde mere motivation for at være træner, hvis der skal komme noget godt ud af det.

Jeg nåede et par af mine mål i 2012, bl.a. en podieplads ved Helvede i Nord og jeg kom under 1.15 ved Powerrade.
At det kunne lade sig gøre på trods af balle-skaden giver en smule optimisme for 2013.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar