tirsdag den 15. november 2011

Fedt fedt fedt når det lykkes at holde en fridag på det rigtige tidspunkt - og ikke først når det er forsent.
Jeg var mega frisk i dag. Første pas blev helt klart hårdere end planlagt, men det gik bare så nemt. Jeg løb 10 km på bånd, hvor jeg for hver ½ km øgede farten med 0,1 km/t. Jeg startede på 14,1 km/t (4:15) og sluttede på 16,0 km/t (3:45). Her til aften løb vi 5x1 km interval med godt 4 min pause. Mit snit blev skod på 3.19. Men måske er jeg bare ikke hurtigere på intervaller mere :-(  Jeg fik 12,5 km i bogen for træningen.
Steffen, Kasper og Martin løb en kanon stribe, Masha var veloplagt - ja generelt løb folk bare godt. Vi fik en ny kvinde på holdet, som kunne gå direkte ind på niveauet. Perfekt. Vi er nu fast omkring 20 til den hårde tirsdagstræning. I torsdags var der 38 til ungdomstræningen!
Efter træningen var der herrehygge på Blovstrød Kro. Tak til Permin for initiativet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar